Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for 13. oktober 2009

Nej og atter nej, vi fjerner ikke for mange små børn. Beslutningen om at gribe ind tidligere både med forebyggende indsatser og med anbringelser af børn går 6-7 år tilbage og vi har arbejdet med det i socialudvalget lige siden. Dengang fjernede vi flest børn mellem 14-17 år og det er fagligt helt galt. Endelig nu ser vi tallene vender og er rykket til 6-13 årige og desværre stadig de seneste jeg har set ikke flest 0-5 årige.

jeg sidder i ankestyrelsen og ser masser af sager fra kommuner landet over og der er ikke et møde, hvor vi ikke siger til hinanden, hvordan kunne kommunerne dog lade det gå så lang tid uden at gribe ind. Hvorfor skal børnene være så skadede og udvise så mange symptomer, når man ved allerede før eller ved fødslen at forældrene ikke kan være forældre.

De vigtigste årsager til anbringelser hos forældrene er dårlig begavelse, psykisk sygdom og misbrug og det er altså ikke betingelser som sådan bliver bedre fra den ene dag til den anden. har barnet særlige behov vil det være ekstra svært. Ofte har forældrene selv haft svære opvækstbetingelser og forældreevneundersøgelser kan vise om de besidder forældreevne eller ej.

en forældreevneundersøgelse er meget grundig og vil anvise om der kan og skal sættes ind med forebyggelse, støtte i hjemme støtte til barnet osv men også hvis forældreevnen er så ringe, at barnet er i risiko for alvorlig skade ved fortsat ophold i hjemmet. Og når det sidste er gældende så skal vi gribe ind.

Jeg vil ikke afvise at der kan begås fejl, men jeg vil skrive under på at jeg aldrig har set den vende den vej i ankestyrelsen. Det er altid og jeg mener altid for sent der gribes ind og ikke for tidligt.

Jo tidligere vi sætter ind jo større mulighed har vi for at sikre barnet en god opvækst. husk at når der anbringes et barn skal der samtidig laves handleplaner for forældrene og næsten alle anbringelser er med hjemgivelse for øje og forældrene har således alle muligheder for at hjælpe deres egen situation. Det er altså barnets tarv vi skal tage vare på og det gør vi bedst med en tidlig indsats. Primært med forebyggelse og det skal altid vurderes om der er mindre indgribende tiltag der kan gives først og sekundært med anbringelser.

Jeg vil understrege at jeg på ingen måde kan eller vil gå ind i den konkrete sag men at gøre det til at vi generelt handler for tidligt det er altså for langt ude.

Read Full Post »