Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for oktober 2009

SF i Aalborg vil sikre en aktiv indsats for at øge beskæftigelsen.

Ledigheden stiger og stiger og Aalborg er så hårdt ramt at ledigheden er fordoblet indenfor det seneste år og nu ligger langt over landsgennemsnittet. De nye tal viser at ledigheden i Nordjylland på en måned er vokset fra 4,3 procent til 4,6 procent og Aalborg ligger over Nordjyllands gennemsnit .

Der er i Aalborg næste år et anlægsbudget på 520 mill. og SF foreslår det udmøntes med nøje fokus på at styrke beskæftigelsen, blandt de der er hårdest ramt de unge og de ufaglærte og de med særlige behov.

SF foreslår konkret at de muligheder der allerede ligger i kommunens udbudspolitik om sociale klausuler gøres obligatoriske :

At der i alt udbudsmateriale stilles vilkår for det udbudte arbejde overfor leverandørerne, underleverandører og entreprenører om at arbejdet udføres således at virksomhederne tager et uddannelsesmæssigt og socialt ansvar. At der konkret stilles som vilkår at der i arbejdes indgår elever/praktikanter, at der beskæftiges fleksjobbere / folk med skånehensyn og de medarbejdere der indgår i arbejdes tilbydes uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder.
SF foreslår konkret at intentionerne i bæredygtighedsstrategien udvides til at gælde hele anlægsbudgettet:
At det betinges at anlæggene udføres energirigtigt og med vedvarende energiforsyninger, således der skabes nye grønne jobs i kommunen, der er langsigtede og miljørigtige.

SF foreslår konkret at kommunen går forrest og tager ansvar og viser vej:
At Aalborg kommune selv skaber flere elev og praktikjobs og skaber rummelige jobs, hvilket vi i årevis har været for dårlige til.
At kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner samarbejder om relevant uddannelse til de ledige, der er fremtidssikret og ikke blot meningsløs beskæftigelsestilbud.
At kommunen benytter sig mere af efteruddannelse m.m. af egne medarbejdere.

Read Full Post »

SF kan godt forstå at halvdelen af forældrene ikke vil have regeringens madordninger i børnehaverne. Netop derfor fik sf ført til referat ved sidste udvalgsbehandling at vi ville forbeholde os retten til at stille ændringsforslag når resultatet af udbuddet foreligger.

Hvis det viser sig, at de tilbud der kommer ind på levering af maden ikke kvalitetsmæssigt lever op til det forældrene ønsker og betaler dyrt for, til trods for det ekstra tilskud til ordningen, så vil vi i SF opfordre til civil ulydighed.

SF stemte imod regeringens madordning, da vi ikke mente finansieringen holdt og det har desværre vist sig at blive virkeligheden. SF er for madordninger, vel og mærke finansieret af finansloven, gratis for forældrene og ernæringsmæssig rigtig, sund og økologisk mad, hvor indkøb og madlavning inddrages i pædagogikken i dagligdagen. Det gør vi fordi der er behov for at lære børn om kost, da flere og flere børn bliver overvægtige og nogle børn ikke får ordentlig mad med i børnehave og råvarer og tilberedning fylder mindre og mindre i en fortravlet hverdag. Intet af det vi går ind for, opnås med regeringens ordning.

Formålet med loven var at sikre, at alle børn i daginstitutioner får et sundt måltid midt på dagen. Et fælles måltid sund mad i daginstitutionen der vil medvirke til at fremme gode kostvaner, forebygge fedme og bidrage til børnenes generelle velvære og udvikling. Men ordningen kan ikke leve op til formålet. Først og fremmest er der alt for få penge til maden, idet forældrene selv skal betale via en stigning af taksterne som vel og mærke også skal dække friplads til de , der ikke har råd selv, søskende rabat og alt via levering og tilberedning af maden. Derfor bliver der også færre penge til maden i kommuner med flere børn, der har økonomiske eller pædagogiske fripladser altså hvor der er flere der har brug for maden. Det giver en forværring af en social skævhed som madordninger netop skulle rette op på.
Det vil i praksis formentlig betyde, at det vil være en stor-leverandør der kan levere billig mad til institutionerne, pakket og klar til indtagelse . Dermed lærer børnene intet om råvarer, tilberedning, næringsværdi og det fremmer ikke gode kostvaner. Der er ingen garanti for at maden er sundere end den forældrene selv sendte med og der bliver næppe økologi. Formiddagsmad og eftermiddagsmad skal forældrene selv sørge for også fremover, så de børn der i dag får uhensigtsmæssig mad med , vil fortsat også kunne få det også i daginstitutionerne. Regeringens madordninger er makværk og vi håber nu, at regeringen indser dette og giver kommunerne penge til ordningerne ved den økonomiaftale der er ved at blive indgået . Ellers må vi døje med loven indtil en ny regering med SF vil ændre på den .

Read Full Post »

SF synes det er helt utilstedeligt når venstre nu får spalteplads i diverse medier ved at kræve lov til opsætning at plakater på andre steder end plakatsøjlerne. Måske er det internt i venstre problemerne er, for i oplandet hvor jeg bor, er der venstre-bannere over alt. Godt nok de ældre og velbjergede venstrefolk, men over alt. Enhver mark der er ejet af en venstre-landmand eller en venstre-erhvervsdrivende er snart dækket ind i store bannere. Lokalt i vodskov er Mads Thomsen at se alle steder. ved motorvejene og landevejene Mariann geller osv. Jeg misunder ikke venstre deres forlovelse med landbruget men synes det er barnligt lave debat om at de også vil til at klistre døre og lygtepæle til med plakater når de i forvejen har Aller mest reklameplads af alle.

Read Full Post »

Ændringer i dagplejen

Det skal ingen hemlighed være at opgaven var at spare en mill. på driften samtidig med en modernisering, men jeg synes opgaven er lykkedes godt. Der er lavet en fælles synlig ledelse, makkerskaber dagplejerne imellem med faste ledelse på. En differentiering af dagplejepædagogens besøg, så der er et antal obligatoriske besøg men plads til at prioritere de børn og dagplejer med størst behov og mest udsatte. Der kan laves dagplejer med fast kun 3 børn og plads til et 4. gæstebarn, særligt for dagplejer i udkanten af kommunen. Der er plads til dagplejere i ordninger med skånehensyn m.m. og fokus på efteruddannelse m.m. Godt nok kan forældre få længere til gæstedagpleje, men det er efter min mening bedre end at slække på kvaliteten i dagligdagen. Særligt ordningen med at der kan komme længere til gæstedagpleje bliver evalueret inden et år og jeg vil kræve det ændret igen, hvis det giver problemer for forældre og særligt børnene.

Read Full Post »

SF – Kommunalvalg 09 – EN FAGLIG STÆRK FOLKESKOLE.

Read Full Post »

YouTube – sfaalborg's Channel#p/u/0/p5fnLR78i1c.

Read Full Post »

 

Spidskandidat for SF, Anne-Dorte Krog og De Radikales spidskandidat Daniel Nyboe Andersen vurderer hver især, at de deltager i omkring 20 valgmøder. Arkivfoto: Claus Søndberg

SF står til fordobling – Aalborg – Nordjyske.dk.

Read Full Post »

Landsbyer, skoler, Bustrafik, sejlrenden, ældrepolitik på første vælgermøde.

Read Full Post »

20 valgmøder venter forude – Aalborg – Nordjyske.dk.

Read Full Post »

Ordførertale v/ Anne-Dorte Krog, SF ved byrådets 2. behandling af kommunens budget for 2010-2013

Regeringens svar på udsatte børn der ikke får tilstrækkelig hjælp er nedsættelse af den kriminelle lavalder til 14 og fodlænker til 12 årige børn. Det er ufatteligt at en regering virkelig tror på at fængsel og straf vil give udsatte børn et bedre børneliv. Vi ved da fra enhver undersøgelse at den slags ikke rehabiliterer eller forbedre det mindste snarere tværtimod. Man vil også tage børnechecken fra de der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse, som om det skulle få nogen motiveret til en uddannelse at have mindre at gøre med. Hvad blev der af at give forældre ansvar for deres børn, hvad blev der af støtte der hvor kompetencerne mangler, hvad blev der af forebyggelse og at bryde den negative sociale arv? I stedet straffes de svageste yderligere og man forstærker en klar underklasse af vores aller svageste. At det er sådan det ender ved vi fra tiltag som startydelse og 300 og 400 timers regler osv. Det er hverken forebyggende eller forbedrende, det er at fastholde mennesker der har det svært i det der er svært.

For SF er forebyggelse et af de vigtigste ord i den kommunale service. Vi tror på en tidlig og tilstrækkelig indsats overfor vores udsatte børn er den eneste måde at sikre dem et godt liv ligesom det sikrer ressourcer til alle andre børn.
Som vi sagde ved 1. behandlingen så kan vi ikke sige forebyggelse, helhedsindsatser, kvalitet og samtidig nednormere og nednormere. Det er i direkte kontrast til vore fine papirer som børneungepolitikken og sundhedspolitikken.
SF har ved flere budgetforlig arbejdet for ekstra penge til indsatser for børn med særlige behov støttepædagogtimer, socialrådgivere på skolerne osv og lige så vigtigt har vi flere gange bidt hårdt fra os for at få afværget nednormeringer på normalområdet.

Det er nødvendigt at bruge ressourcer på generel forebyggelse og på det vi kalder normalområdet for at børn i risikogrupperne ikke bliver marginaliserede. Nednormeringer i daginstitutionerne, mindre undervisningstid, ramme over forebyggelsestiltagene vil ramme alle vores børn og som altid de svageste mest men også bevirke at børn i gråzonen vil tippe den forkerte vej. Børn vi ellers kunne have gjort en forskel for. Det er hverken fremtidssikret eller visionært og det bliver dyrt både menneskeligt og økonomisk.

Derfor var det også essentielt for os at få flyttet penge i det budgetforslag der forelå til 1. behandlingen over til de bløde områder, specifikt børnepasning, dus og skole og besparelser på alle takstfinansierede tilbud med nogle af vores svageste medborgere som brugere.
Vi gik til budgetforhandlingerne med det udgangspunkt at minimere besparelserne på de områder, der således er centrale for vores politik.

Derfor er vi glade for at der ikke blev nednormeret i vuggestuerne. Forældre til vuggestuebørn får en meget stor takststigning og kommer til at betale for den mad byrådet tidligere har bevilget og at gøre det samtidig med en kvalitetsforrringelse gav det ikke mening. I SF synes vi daginstitutionstaksterne er blevet meget høje men det er en benhård prioritering udfra hellere det end lavere normeringer. Vi havde hellere set regeringen tog affære og tog børnechecken fra de rigeste og satte taksterne ned i daginstitutionerne. I vuggestuerne laves der et hårdt forebyggende arbejde og mange forældre vil gerne have vuggestuepladser og det ville være synd og skam at forringe tilbuddet, hvor vi har allerstørst mulighed for at sikre børnene et godt liv, nemlig mens de er helt små.

De nednormeringer på børnehaveområdet som var foreslået var for os ganske uspiselige Det har de være tidligere år og det bliver de ved med at være hvis de foreslås igen. vi har i forvejen lav normering i forhold til landsgennemsnittet og der skal altså være ressourcer til både omsorg, udvikling og støtte i børnenes første år.

Dusområdet havde vi som vi også har sagt i perioden forud for forhandlingerne gerne set også undgik besparelser. Vi mener dusserne gør et stort stykke socialpædagogisk arbejde, men at gøre vores børn hele mennesker, sociale og læringsparate. Det lykkedes at halvere besparelsen pr. barn men der er stadig et hårdt stykke arbejde forud for os med at udmønte den planlagte besparelse, så den går mindst muligt ud over børnene.

Besparelsen på de takstfinansierede institutioner fik vi også fjernet og dermed undgået forringelser på institutioner for handicappede og udstødte. Det er vi rigtigt glade for for konsekvenserne var uoverskuelige.

Udover de besparelser der er taget af bordet er der også andre gode ting i budgettet. Bla. er vi glade for der er penge til gang og cykelstien ved jernbanebroen, noget som både kan løfte sundhedsmæssigt og miljømæssigt. Selv om behovene er meget større er vi glade for der er penge til flere renoveringer af skoler og daginstitutioner og endda et par cykelstier.

Selv om budgettet under de rammer regeringen har givet os som kommune er blevet bedre ved nogle benhårde prioriteringer, er der stadig mange usikkerhedspunkter. Hvordan går det med jobcentrene. Kan vi klare opgaven uden økonomiske sanktioner er det underfinansieret i sig selv. Hvordan går det med de øvrige kommuners skattestigninger, bliver vi alle straffet kollektivt. Kan vi virkelig spare 20 og yderligere 50 mill oveni de 45 vi har sparet på anbringelsesområdet. Og det vel at mærke uden at få flere børn der mistrives i hjemmene og dermed afledte øgede omkostninger til f.eks. skoledelen, for slet ikke at snakke om de små menneskers livskvalitet. Og hvad med handicapområdet der allerede i år har sprængt rammerne og ser ud til at fortsætte med det.

Vi har med de ændringer der er lavet gjort budgettet for næste år bedre socialt vægtet. Vi har fjernet de værste af de besparelser der igen var foreslået. Men der er stadig mange besparelser på dusområdet, på bibliotekerne, på administrationen, på anbringelsesområdet osv. der er sågar besparelser fra 2009 budgettet der ikke er fuldt ud udmøntet endnu.
Vi mener ikke det er et fremtidssikret budget, og vi så i år ikke mulighederne for at lave et. Vi har gjort hvad vi kunne indenfor de rammer vi fik udstukket og de opgaver der skal løses, men vi forudser flere år med besparelser og nedskæringer. Så længe vores indtægter ikke øges enten via skatten eller via tilskuddet fra staten og så længe opgaverne vokser bla. fordi der så kortsigtet spares på forebyggende foranstaltninger, så vil det ikke se godt ud med de kommunale budgetter.
Vi sagde sidste år at vi forudså at 10 og i hvert fald 11 vil blive svære år økonomisk. Desværre fik vi ret og vi frygter stadig for de kommende år. Bolden til at lave markant bedre budgetter i kommunen ligger desværre hos regeringen, vores råderum er begrænset og vi har gjort hvad vi kunne.

SF kan godkende det budgetforslag der foreligger.

Read Full Post »

Older Posts »