SF’s 3 mærkesager i den nuværende kommunalvalgkamp:
FOLKESKOLE
Vi vil knokle for en fagligt stærk folkeskole. Vi vil skabe en folkeskole, hvor alle børn tidligt oplever glæden ved at skrive, læse og regne – vores børn skal ha’ en solid faglig ballast, og lokalerne skal være i orden.
To undervisere i dansk og matematik de første tre skoleår
Gennemgribende renovering af skolerne
Undervisning med nye bøger og computere.
KLIMA OG TRANSPORT
Vi vil knokle for en ambitiøs klimaindsats i byerne
Vi vil sikre en lokal indsats mod klimaforandring og stigende trafikforurening – det skal kunne betale sig at tage bussen og være trygt at cykle.
En sammenhængende busdrift
Sikre cykelveje til skoler og idrætsanlæg
Billigere busbiletter.
ÆLDRE
Vi vil knokle for en værdig ældreomsorg
Vi vil sikre alle ældre en værdig omsorg med respekt for den enkeltes behov – der skal være tid til rengøring, indkøb og en kop kaffe.
Flere ansatte i ældreplejen
Billig og velsmagende mad i ældreomsorgen
Væk med stopure og minuttyrani
Mine konkrete politiske mål:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
SF er et rødt/grønt parti. Solidariteten er fundamentet i vores politik. Vi kæmper for, at de grupper af mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv, får hjælp fra dem, der har overskuddet og ressourcerne. Vi afviser enhver tankegang om at udsatte individer eller grupper har det totale ansvar for deres eget liv. En offentlig sektor har som hovedopgave at være formidler af denne solidaritet. Solidariteten er grundstenen i vores arbejde for at sikre demokratiet, et bæredygtigt miljø og ordentlige sociale vilkår.
SF i Aalborg med undertegnede i spidsen har bl.a. følgende konkrete mærkesager:
Børn og unge:Et godt børneliv er nøglen til et godt voksenliv. SFs børnesyn bygger på et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn. Børn er unikke og værdifulde mennesker, og de skal behandles med respekt, omsorg og kærlighed. SF vil have børneliv med mangfoldighed. Vi vil have fællesskaber, der rummer alle børn, som ikke udskiller dem, der er lidt anderledes.
– Daginstitutioner og skoler skal derfor have rummelige og inspirerende læringsmiljøer, så alle børn med alle læringsstile kan blive fagligt og socialt kompetente.
– Indholdsmæssigt skal der være flere voksne pr. barn, nutidige bøger og tilstrækkelige og opdaterede computere og udviklende udfordringer til det enkelte barn.
– Der skal sikres rettidig og relevant støtte til børn og unge med særlige behov og sættes fokus på udslusning og efterværn efter anbringelser.
–
Klima/miljø:Vi vil arbejde for en reduktion af privatbilismen i Aalborg by og i stedet styrke den kollektive trafik og cyklismen. Både af hensyn til miljøet og folkesundheden står en forbedring af cyklisternes vilkår og den kollektive transport øverst på vores prioriteringsliste.
– Natur, miljø og klima skal indtænkes og prioriteres i al planlægning.
– Der skal sikres en bred busdækning og mærkbart lavere priser på den kollektive trafik.
– Der skal indføres gratis bycykler, bedre cykelparkeringer i midtbyen og cykelveje skal forbedres/ udbygges.
– Kommunen skal gå i forvejen med initiativer i egne bygninger med hensyn til bedre isolering, besparelser på el-området og valg af brændstofbesparende køretøjer.
– Aalborg skal være klimakommune bl.a. med fast mål for nedsættelse af CO2.
–
Ældre: SF vil først og fremmest arbejde for en politik, der hjælper så mange som muligt med at forblive aktive og selvhjulpne længst muligt. De ældres egne behov, evner og ønsker skal tilgodeses.
– Der skal være ordentlig hjemmehjælp og plejehjem, hvor der er bedre normeringer end i dag.
– Vi er imod ethvert tidstyranni i pleje og pasning for der skal være tid til medmenneskelighed og forebyggende omsorg.
– Ældreplejen skal forbliver en kommunal serviceopgave.
Sundhed: Det er vigtigt at erkende, at sundhedsfremme og forebyggelse ikke kun foregår i sundheds-sektoren. Den foregår i høj grad også indenfor børne- og ungeområdet, arbejdsmarkedet, socialområdet og teknik- og miljøområdet. For at få den bedste effekt er det afgørende, at vi i kommunerne tænker sundhedsfremme på tværs af forvaltninger.
– Ulighed i sundhed skal fjernes med en aktiv forebyggende indsats.
– Der skal være kost- og motionspolitik i alle daginstitutioner, dagpleje og skoler.
– Der skal være gode såvel inde- som udearealer der inspirerer til leg og bevægelse.
Skriv en kommentar