Imod rammestyring af forebyggelser og anbringelser
22-03-2009
Forebyggelse og anbringelser bør ikke ramme-styres.
Den socialdemokratiske byrådskandidat Rene Zimmer skrev i et læserbrev i nordjyske, at han ønskede genindførelse af den såkaldte kommunekassegaranti på anbringelsesområdet. I SF er vi utroligt glade for den udmelding, idet SF ved budgetlægningen for 2009 var det eneste parti der foreslog denne ordning fortsat. SF blev ikke en del af budgetforliget p.g.a. dets svage sociale prioriteringer bl.a. på dette område. Og budgetforligspartierne med socialdemokraterne som flertal vedtog et budget hvor kommunekassegarantien for forebyggelse og anbringelser blev fjernet.
Indtil 2009 var ordningen gældende i Aalborg kommune og SF har været stolte af ved hver budgetlægning at bakke op om at budgetoverskridelser af forebyggelsesinitiativer og omkostninger til anbringelser dækkes af kommunekassen. Det er vigtigt for SF at forebyggelse og tidlige og nødvendige indsatser kan ske på baggrund af en faglig vurdering og udfra et langsigtet perspektiv. Og det er vigtigt for SF at anbringelser kan ske efter lovens intentioner om barnets tarv.
Da budgetforligspartierne inkl. socialdemokraterne fjernede denne ordning, er forebyggelses- og anbringelseområdet således i år budgetsat ligesom alle andre poster på kommunens budget. SF stillede et budgetforslag hvor vi beholdt kommunekassegarantien, sparede markant mindre på børn, unge og ældre og anviste finansiering af et bæredygtigt og langt mere fremtidssikret budget, end det der nu er gældende.
I SF frygter vi meget de konsekvenser den manglende kommunekassegaranti vil få, for familie/socialudvalgets øvrige ansvarsområder, idet der trods ihærdigt, fagligt og langsigtet arbejde med anbringelsesområdet, fortsat ser ud til at blive store overskridelser i 2009. Derfor giver det håb, at byrådets største parti nu melder positivt ud i forhold til genindførelse af kommunekassegarantien på anbringelsesområdet.
Madordninger i daginstitionerne
15-06-2009
SF stemte imod regeringens madordning, da vi ikke mente finansieringen holdt og det har desværre vist sig at blive virkeligheden. SF er for madordninger, vel og mærke finansieret af finansloven, gratis for forældrene og ernæringsmæssig rigtig, sund og økologisk mad, hvor indkøb og madlavning inddrages i pædagogikken i dagligdagen. Det gør vi fordi der er behov for at lære børn om kost, da flere og flere børn bliver overvægtige og nogle børn ikke får ordentlig mad med i børnehave og råvarer og tilberedning fylder mindre og mindre i en fortravlet hverdag. Intet af det vi går ind for, opnås med regeringens ordning.
Formålet med loven var at sikre, at alle børn i daginstitutioner får et sundt måltid midt på dagen. Et fælles måltid sund mad i daginstitutionen der vil medvirke til at fremme gode kostvaner, forebygge fedme og bidrage til børnenes generelle velvære og udvikling. Men ordningen kan ikke leve op til formålet. Først og fremmest er der alt for få penge til maden, idet forældrene selv skal betale via en stigning af taksterne som vel og mærke også skal dække friplads til de , der ikke har råd selv, søskende rabat og alt via levering og tilberedning af maden. Derfor bliver der også færre penge til maden i kommuner med flere børn, der har økonomiske eller pædagogiske fripladser altså hvor der er flere der har brug for maden. Det giver en forværring af en social skævhed som madordninger netop skulle rette op på. I Aalborg har vi 12,34 kr, til rådighed pr. barn pr. dag. Det vil i praksis formentlig betyde, at det vil være en stor-leverandør der kan levere billig mad til institutionerne, pakket og klar til indtagelse . Dermed lærer børnene intet om råvarer, tilberedning, næringsværdi og det fremmer ikke gode kostvaner. Der er ingen garanti for at maden er sundere end den forældrene selv sendte med og der bliver næppe økologi. Formiddagsmad og eftermiddagsmad skal forældrene selv sørge for også fremover, så de børn der i dag får uhensigtsmæssig mad med , vil fortsat også kunne få det også i daginstitutionerne. Regeringens madordninger er makværk og vi håber nu, at regeringen indser dette og giver kommunerne penge til ordningerne ved den økonomiaftale der er ved at blive indgået . Ellers må vi døje med loven indtil en ny regering med SF vil ændre på den .
23-06-2009
Evaluering af mou-sagen
Jeg er rystet og fortvivlet som politiker, som mor og som medlem af ankestyrelsen, der ved hvordan loven altid tager udgangspunkt i barnets tarv, når kommunerne gør deres forarbejde ordentligt. Jeg læser desværre mange sager, hvor kommuner reagerer alt for sent og begår fejl, men sjældent har jeg set en sag, hvor der er så mange fejl fra kommunens side, der ville blive påtalt og kritiseret.
Der er lavet mange basale fejl i denne sag.
Først og fremmest i Helsingør kommune, der ikke laver en almindelig anbringelse selv om der er grundlag for det, men i stedet forsøger en akutanbringelse og får afslag idet det ikke er akut.
Dernæst i Sejlflod kommune, der ikke straks retter fejlen og med det foreliggende grundlag iværksætter en almindelig tvangsanbringelse og i øvrigt intet foretager sig derefter trods mange underretninger.
Og endelig i Aalborg kommune, som overtager sagen, men forholder sig lige så passivt og ikke bruger det foreliggende materiale, ikke ser ordentligt på de mange underretninger, ikke laver en ordentlig udredning af børnene eller tager kvalificeret stilling til forældreevnen og begår en række elementære fejl.
Det er så konkrete ting som burde være gjort og som giver mig en frygt for at andre sager i kommunen heller ikke bliver reageret for slet ikke at sige handlet på.
Hvor mange børn og familier får ikke den rette hjælp i tide fordi vi ikke laver undersøgelser, indhenter relevante oplysninger, laver ordentlige udredninger, laver handleplaner og følger op på dem osv.
Hvor mange penge bruger vi på akutte og tvangsmæssige anbringelser fordi vi ikke laver en tidlig og forebyggende indsats, fordi vi ikke følger op på underretninger og fordi vi ikke anvender de mest almindelige regler for indhentning af oplysninger, frivillighed/tvang samt inddragelse af børn.
Det må simpelthen ikke være sådan vi agerer i aalborg kommune. Jeg mener , at disse børn udover at være svigtet af deres mor og stedfar også har været udsat for et omsorgssvigt af både sejlflod og aalborg kommune. Desværre siger rapporten ikke noget om hvorfor og mine gæt kan være mange. Er det økonomiske pres for stort, er der ikke muligheder nok for at få lavet psykologiske/pædagogiske udredninger og forældreeven undersøgelser
Det hander om elementære ting som
at der ikke udfærdiges en fuldkommen §50 undersøgelse
at der ikke reageres eller handles på et hav af underretninger
at ikke at indhente samtykke forældrene og dermed ikke få det eventuelle afslag der kan begrunde tvangsundersøgelser eller tvangsanbringelse
at ikke høre børnene ordentligt
at ikke overholde fristen for §50 og dermed tilsidesætte børnenes retssikkerhed
at der ikke tages kvalificeret stilling til forældreevnen men blot vurderes udfra om barnet kommer i børnehave eller ej.
19-06-2009
Institutionsbyggeri i fredet område i Hammer Bakker
Som jeg også redegjorde for i byrådssalen da første behandling af lokalplanen for hammerbakker blev sendt i høring er SF enige med den forening der udtaler sig i dagens nordjyske og har sendt brevet til samtlige byrådsmedlemmer.
Siden masterplanen blev drøftet første gang i Aalborg i forbindelse med budgetdrøftelserne for 2009 har jeg på SF’s vegne fremført disse argumenter og forholdt mig skeptisk til placeringerne.
Skov og naturstyrelsen har været meget i mod og det undrer mig at de er forhandlet på plads i forhold til fredsskov. Men derudover skal der også indhentes dispensation fra fredningsnævnet og det stiller vi os meget tvivlende om, hvorvidt vil ske.
For det første er det et område der er rekreativt også i det nye kommuneplan forslag, for det andet fastholder Tina French en forældet fredningsdeklaration, hvor det hedder: ”Deklarationen er ikke til hinder for opførelse af de efter forsorgens skøn til centralinstitutionens drift nødvendige bygninger og indretninger”. Hverken forsorgen eller centralinstitutionerne eksisterer i dag. Og endelig har Fredningsnævnet hidtil været meget restriktiv, når det drejede sig om bagateller, som fx opførelse af et cykelskur til personalet i en enkelt, mindre bygning.
SF går meget ind for masterplanen for så vidt gælder udvidelser og forbedringer for brugerne, men mener disse institutioner kan ligge mange andre steder i kommunen. Der er virkelig ingen grund til at fastholde hammer bakker som åndsvagforsorg, når denne nu blev nedlagt for mange år siden. Og der er virkelig ingen grund til at ødelægge et rekreativt grønt og meget benyttet naturområde med fredningsbestemmelser for at gennemføre denne plan.
Endelig har Danmarks Naturfredningsforening varslet at skulle det komme så vidt at byggeriet tillades, så vil de indbringe sagen for naturklagenævnet, hvilket sandsynligvis vil få opsættende effekt og yderligere udsætte forbedringerne for folk med handicaps. Ældreforvaltningen skulle i 2007 have lyttet til SF for så kunne man allerede være ordentlig i gang med at udmønte masterplanen et andet sted.
16-06-2009
Kommunernes økonomiaftale med regeringen
SF har i KL’s bestyrelse stemt imod aftalen for kommunernes økonomi til næste år.
Der er simpelthen ikke penge nok i aftalen til at undgå velfærdsforringelser på en række områder og det kan og vil SF ikke medvirke til.
Der er sat penge af til det specialiserede socialområde, handicappede børn og voksne og udsatte børn og voksne og det er lang fra nok. Selv med de ekstra penge, skal der skæres i den service vi yder overfor vores aller svageste og der hvor det er lov at vi handler må vi skære de ekstra omkostninger andre steder. Udgifterne stiger så kraftigt at det kommer til at betyde besparelser på folkeskolen, daginstitutionerne og ældreområdet. Det er simpelthen for usselt af en regering der er så rige de kunne købe hele verden og give ufinansierede skattelettelser til vores rigeste.
KL gik til forhandlingerne med et krav om 2,2 mia.kr., hvor de 1,5 mia.kr. skulle dække det forventede merforbrug i 2009 og 700 mio.kr. skulle dække de stigende udgifter i 2010. Hverken merforbruget i 2009 eller udgifterne i 2010 bliver derfor dækket ind med aftalen.
10-06-2009
Venstres forslag om beslutning om limfjordsforbindelse
SF mener det er fuldstændig på-hovedet-politik, når venstre i Aalborg byråd på mandagens byrådsmøde beder om en tilkendegivelse af at en etablering af en 3. limfjordsforbindelse bør ske som en egholmforbindelse. Venstre har presset på overfor regeringens trafikudvalg om en færdiggørelse af wwm redegørelsen for en forbindelse over Egholm. Hvis man allerede nu vil tilkendegive at man er for en egholmforbindelse er det som at sige at man er ligeglade med resultatet af en wwm og at miljøet og lovgivningen bør ignoreres.
Faktisk ser vi i SF frem til færdiggørelsen af en wwm redegørelse så der endeligt kan blive sagt nej til en sådan forbindelse. Vi ser også frem til at naturfredningsforeningen genindsender en ansøgning om fredning af øen, som fredningsnævnet netop har anbefalet idet de fandt den tidligere ansøgning for lidt dækkende og for mild. Og endelig fastholder vi som fakta at staten ikke har sat en krone af på deres langsigtede trafikplan til en 3. limfjordsforbindelse. Uanset udfaldet af en wwm.
At venstre kører dette frem nu før en wwm redegørelse overhovedet er sat i gang er udelukkende valg-bluf og ganske useriøst hvilket vi også tror enhver trafikminister vil gennemskue. Dog synes vi det er positivt at få den 3. limfjordsforbindelse frem som et tema op til kommunalvalget, idet vi håber et nyt og kommende byråd vil blive valgt udfra modviljen mod at ødelægge så skøn bynært grønt miljø samt dyre og planteliv.
Jeg var selv med hele familien og Frejas 1. klasse på Egholm i søndags. Folk valfartede dertil i det gode vejr. vi spiste på stranden, lavede bål og ungerne gik i vandkanten i flere timer og fangede krabber og vandmænd. Så skønt 5 min fra storbyen.
Sf er imod enhver vestlig forbindelse. imod ødelæggelse af miljø, imod fjernelse af grønne områder, imod ignorering af plante og dyreliv.
08-06-2009
Inddragelse af opsparede midler
Med forligsgruppens beslutning i dag skulle det være ganske officielt at man ønsker at bruge de 19 mill indefrosset fra 2007 i kasse 4 til merudgifter på daginstitutionsområdet.
Dermed bruges også de næste 8 mill beskæftigelsesområdet havde tilgode og bla fritidscentrenes overførsler.
Der lægges op til at de godt 10 mill de enkelte børnehaver har sparet op skal reserveres til disse men SF ønsker dem fortsat frigivet.
Beslutningen skal tages formelt i udvalget, men SF fastholder at vi mener merudgifterne på daginstitutionsområdet hovedsageligt til pasning af flere børn bør indgå i budgetdrøftelserne til efteråret, lige som de har flere gange før. Dermed kan der stadig undgået de drastiske nedskæringer på beskæftigelsesområdet.
Da pengene blev lagt i kasse 4 var det med en klar holdning til at pengene skulle tilbage til de der havde dem til gode. At man nu gør op med det princip bortset fra børnehaverne, vil givetvis betyde at andre enheder fremover vil søge at bruge deres budgetter op og dermed ikke overføre penge mellem årene.
25-05-2009
Imod nedskæringer på beskæftigelsesområdet
SF er imod de planlagte nedskæringer på beskæftigelsesområdet på 7 mill. der er på udvalgets dagsorden i morgen.
Før beskæftigelsesudvalgetsmøde har socialudvalget møde og der lægges der op til frigivelse af indefrosne overførsler fra 2007 til institutionerne hvilket vi kan godkende idet det er deres egne penge.
Derudover lægges der op til frigivelse af alle øvrige overførsler, men ikke til de der har lagt dem ind, men til betaling for pasning af flere børn i 2009. Dermed tages også de 7 mill, som er indefrosset fra beskæftigelsesområdet og som kunne være brugt til at undgå de omtalte nedskæringer.
Derfor stemmer jeg imod frigivelse af de indefrosne midler som andre og bla. beskæftigelsesområdet har tilgode.
SF har for 2009 fremlagt vores eget budgetforslag, hvor der vil være betydelig bedre økonomi de kommende år og der ville være plads til at betale for pasning af flere børn. Og så ville nedskæringen på beskæftigelsesområdet også være undgået.
Derudover er der jo statslig budgetgaranti på beskæftigelsesområdet hvilket gør at hvis tendensen med flere kontanthjælpsmodtagere er generelt gældende for hele landet, så vil også aalborg blive kompenseret for de øgede udgifter til aktivering i 2010.
SF mener det er hul i hovedet at skære mere i beskæftigelsesindsatsen, som allerede har sparet betydeligt på dette års budget. Det er en hel forkert vej at gå at aktivere senere, idet vi ved at en tidlig indsats er altafgørende for at komme tilbage i job. Ligeledes er det forkert ikke at lave kontinuitet i indsatsen, fordi netop netværk med andre og et samlet forløb er det vi ved virker for at få gjort folk arbejdsmarkedsparate, og “huller” vil sætte indsatsen tilbage i tid og samlet give et dårligere tilbud til den ledige.
Det er netop de ældre kontanthjælpsmodtagere og de i de svagere matchgrupper, der har brug for den største indsats for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Disse mennesker har også krav på hjælp til job, idet job giver livskvalitet, netværk med andre giver gåpåmod og styrke og samlet set et bedre liv for dem selv og også deres familier som oftest også rummer børn, der bliver ramt af disse nedskæringer med bla. mindre struktur i deres hverdag.
Det er langsigtet dumt at lave denne besparelse, idet færre mennesker bliver parate til arbejdsmarkedet og får struktur og livskvalitet tilbage og det koster os faktisk mange penge. Derudover er det ekstra dumt idet refusionen fra staten falder fra 65% for de vi aktiverer til 35% for de der ikke aktiveres.
SF er som tidligere skrevet ikke for aktivering af enhver slags, men aktivering der retter sig målrettet mod menneskers problemer ud over ledighed og dermed forbedre hele deres liv mener vi bør være en ret som ikke skal beskæres udelukkende af økonomiske hensyn.
07-05-2009
Hegn om skove
SF bakker 100% op om danmarks naturfrednings udmeldninger vedr hegnene omkring skovene i hals. Vi synes det er grufulde billeder men desværre har vi set lignende mange gange før.
Det sker faktisk tit at dyr kommer til skade eller dør en grusom død og der findes massiv dokumentation af ny dato fra halsområdet. (bare sig til, hvis det ønskes)
Dyrenes naturlige færden på dyrestierne bliver forhindret absolut uden grund.
Ejeren af sønderskoven påklagede sidste år et påbud om at fjerne hegnet til naturklagenævnet. Naturklagenævnet kom med en klokkeklar udtalelse om at hegnet var ulovligt og hjemviste rent proceduremæssigt sagen til aalborg kommune. Og så er der bare ikke sket noget som helst siden.
Vi mener afgjort at Aalborg kommune har pligt til at handle i denne sag.
Med den klare afgørelse fra nævnet burde det tage meget kort tid at bekræfte et påbud og ligeledes håndhæve det bl.a. i nordskoven, hvor dyr ligeledes lider og dør og det burde være sket for længe siden.
Det er dybt urimeligt at dyrenes og naturens interesser ikke beskyttes som påkrævet særligt i en tid hvor vi netop godkender at bruge penge og tid på at sikre kvalitet i sagsbehandlingen ved erhvervshenvendelser. Det er SF holdning at hensyn til dyr og natur bør sikres før erhvervsinteresser og vi kræver handling.
SF er desværre ikke repræsenteret i udvalget, men vil på det kraftigste opfordre til det sker straks, så vi ikke risikerer at se disse billeder igen. Og det gælder flere steder i og omkring Hals og måske også andre steder i kommunen.
24-04-2009
Anbringelsesgrundlag
jeg har godkendt det sendes i høring men allerede på nuværende tidspunkt ført til referat at jeg mener grundlaget indholder stramninger i forhold til lovens intentioner på området
Hovedsageligt fordi jeg anser grundlaget for stramninger der skyldes at forligspartierne omkring budget 2009 har valgt at ophæve kommunekassegarantien på forebyggelses- og anbringelsesområdet. En kommunekassegaranti som SF forslog at bibeholde i vores budgetforslag. Jeg mener anbringelsespolitikken er et forsøg på rammestyring, som vi i SF tager afstand fra. Det skal være loven og det individuelle hensyn og vurdering, der afgør om et barn skal anbringes eller ej..
Specielt stramningerne for de over 17 årige, mener jeg kan være ugyldige, idet det er en regel, der laver indskrænkninger i forhold til loven. Der er bestemt ikke noget der tyder på det går den unge bedre, hvis man undlader at anbringe, og i forhold til forlængelser og efterværn er det ofte umodne og usikre unge der er anbragt som ofte har brug for yderligere tid i en anbringelse før de kan flytte for sig selv. lvoen siger at en anbringelse skal ophøre, når den ikke længere opfylder dens formål under hensyn til den unges behov for støtte eller når den unge fylder 23 år.
Endelig anser jeg det for et stort problem at anbringelsesgrundlaget siger der skal være risiko for varig skade hos barnet for man kan anbringe. I lovens bekendtgørelse står der klart at der skal være åbenlys risiko for barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Altså ikke et ord om varig, som ellers nævnes flere gange i anbringelsesgrundlaget. En klar stramning og også uden for lovens rammer. på samme måde nævnes ikke risiko via forældrenes manglende omsorg for søskende, som vi ellers kender det fra lillebroren i mousagen.
Dette er blot eksempler på hvordan retorikken i politikken varsler besparelser og strammere vilkår for at kunne anbringe end lovens intentioner lægger op til.
24-04-2009
Magtanvendelser
magtanvendelser
vi har i dag behandlet orientering om antallet af magtanvendelser.
overordnet set er det rart at antallet er faldende, men jeg har den holdning at tallet stadig er alt for højt. Det er således at en del af de indberettede magtanvendelser vurderes ikke at have hjemmel i magtanvendelsesbestemmelserne og er ikke tilladte. Det vurderes at der var tale om situationer der i stedet skulle have været håndtere socialpædagogisk.
Jeg mener vi som politisk udvalg er delvist ansvarlige for disse overgreb. Dels må vi sikre at det personale der arbejder med udsatte grupper er fagligt uddannede til at tage de pædagogiske redskaber i anvendelse også i akutte og konfliktsituationer og dels må vi sikre at borgerne er korrekt visiterede, således de er i det rette tilbud og tilbuddet derfor har ressourcer nok til at vælge de rette løsninger.
jeg tror ikke vi kan undgå magtanvendelser helt, men det er både et mål og et krav at de skal minimeres, specielt overfor børn, unge og voksne, som har oplevet overgreb nok i deres tilværelse.
30-03-2009
Ældrerådsstruktur
Ældrerådsstrukturen kommer snart til debat og i SF frygter vi at nogle vil foreslå at lokalrådene reduceres til 5 mod de 7 i dag så de følger distrikterne.
Det skal stå helt klart at vi i SF ønsker at ældrerådsstrukturen skal bevares i den nuværende form med et centralt ældreråd som selvstændigt, høringsberettiget organ og minimum 7 rådgivende lokalråd.
De ældre er ofte afskåret fra eller ikke vante til de offentlige debatrum. De ældre kommer mest i de lokale aktiviteter, de lokale plejehjem, de lokale aktivitetscentre, de lokale foreninger osv.
De ældre har et meget stort netværk, der hvor de bor og kommer. De ældre er mindre mobile. Den geografiske dækning skal sikres.
I SF synes vi det vil være helt vanvittigt at lave et lokalråd der f.eks. vil gå fra Hou til Tylstrup, i der hverken geografisk eller på anden måde er sammenhæng. Vi håber med at bringe det så tidligt ind i debatten, at undgå en større diskussion om det, som kan gøre de ældre utrygge. Selv nævnede vi det faktisk også ved vedtagelsen af indskrænkningen til 5 distrikter.
Det er vores vurdering at de lokale ældrerådsrepræsentanter i den grad bliver brugt som talerør for de ældre både som budbringere til de ældre med forklaringer m.m. fra forvaltningen og så budbringere til forvaltningen med de ældres ønsker og behov. Det er værdifuldt både for de ældre, for forvaltningen og for vi politikere.
Det vil være en katastrofe for demokratiet og specielt nærdemokratiet at ødelægge det.
27-03-2009
Mors garage
Jeg har i dag stemt imod lukning af mors garage og samtidig den nednormering på 5 pladser der var i sammenlægningen med viktoriahuset og lindholmhus. Jeg synes det er helt galt at nednormere på familiebehandling af netop småbørnsfamilier. Det er netop her vi kan lave de forebyggende indsats med succes. Argumentet for nedlæggelse er vigende dækning til specielt viktoriahuset i Aalborg øst. Min påstand er at der er noget helt galt med visiteringen i området, når ikke småbørnsfamilierne står i kø. Jeg nægter at tro at brugerne ikke er det, det er et spørgsmål om at udnytte tilbuddet.
Netop mors garage har en central placering i midtbyen og speciale i helt unge mødre. Disse mødre frygter jeg det vil være svært at få med barnevogne og bus til lindholmhus idet det kan være for besværligt. Mors garage har altid stået for en helt speciel kultur og stemning, der handler om ekstrem omsorg, næsten et hjem for de unge mødre og en meget stærk forebyggende indsats. Jeg mener mange tvangsfjernelser er blevet undgået i mors garage og sådant et tilbud skal udbygges ikke nedlægges.
25-03-2009
Aktivering af vores svageste
Debatten i dagens nordjyske om aktivering er noget forfejlet. Når der tales om aktivering af de svageste kontanthjælpsmodtagere, generelt de over 25 år som har været ledige i flere/mange år, så handler det ikke om 5 eller 25 timer. Disse borgere har oftest en lang række problemer ud over ledigheden i sig selv og det er disse der bør arbejdes med i en aktivering.
For år tilbage besluttede regeringen af det der hed social aktivering skulle ophøre og der i stedet skulle næsten udelukkende fokus på en erhvervsrettet indsats. Dengang havde have op til 75% af de ledige kontanthjælpsmodtagere andre problemer end ledighed og var således ikke tilmeldt arbejdsformidlingen. Mange af disse er kommet i arbejde i højkonjunkturen, men de aller svageste står tilbage.
Problemet er at når der er problemer af psykisk karakter, evt misbrug, familiemæssige problemer eller lign, så står disse i første række og så er man ikke modtagelig for en direkte erhvervsindsats. Det er nødvendigt at den aktivering der sker i langt højere grad sigter mod at arbejde med problemerne ud over ledighed og dernæst målrettet mod beskæftigelse.
Det er således indholdet i aktiveringen der bør være det afgørende og ikke timetallet.
Jeg er enig i at de stærkeste ledige skal prioriteres højest, for de er lettest at få i beskæftigelse og vi ved at jo længere man går jo sværere bliver det. Jeg er også enig at der skal ske aktivering af vores svageste ledige og den ikke må være på et minimum, men hvis vi kommer der til at de timer de får er målrettede de problemer de har og der kommer resultater ud af aktiveringen, så giver det langt mere mening end at tale antal timer.
I aalborg er vi desuden kendte for en hård linie (som nogle vil kalde lovens linie) i forhold til førtidspension. Der er dog stadig mulighed for at give førtidspension af sociale årsager, og jeg tror at vi har folk gående på kontanthjælp i aalborg som burde have en førtidspension. For denne gruppe mennesker tror jeg vi bør se om ikke nogle tilbydes det forkerte forsørgelsesgrundlag og dermed kastes i endeløs og unyttig aktivering.
18-03-2009
Bilkaos på Vesterbro
Vesterbro vil blive et kaos af biler og bilos.
KL’s delegeret møde der finder sted i Aalborg kongres og kulturcenter torsdag og fredag i denne uge vil med al tydelighed demonstrere hvor belastet Vesterbro er helt ind til centrum.
Det vil blive demonstreret hvor store de trafikale problemer kan være, hvor stor luftforureningen kan være og hvor meget trafikken støjer.
Det er rigeligt slemt til hverdag, men delegeretmødet vil for alvor sætte fokus på problematikken og også vise hvordan et evt sygehus vil ødelægge området.
SF’s løsning på problemet er ikke større og flere veje. Vores løsning hedder udbygning af den kollektive trafik bl.a. flere og billigere busser, betalingsring om Aalborg og regelmæssig busdrift fra aflastningspladser og til centrum, samt bycykler, bedre cykelparkeringer og bedre og sikre cykelveje. Og så et sygehusbyggeri i Aalborg øst.
Det handler for os om klimaindsats ved mindre udledning af co2 og det handler om sundhed og ret til at indånde ren luft og bevæge sig noget mere.
Vi vil begrænse privatbilismens vækst ved at forbedre den kollektive trafik og mulighederne for at komme frem pr cykel og til fods og dermed leve op til dele af den bæredygtighedsstrategi som et enigt byråd har vedtaget.
For at tydeliggøre hvad SF vil kæmpe for vil flere af SF’s byrådskandidater lørdag kl 11 mødes for enden af Bispensgade over for Burger King og uddele brochurer om SF’s løfter om klima og busdækning forud for kommunalvalget til november.
13-03-2009
Fællesledelse i daginstitutioner
Socialudvalget har i dag godkendt igangsættelse af drøftelse om fællesledelse i daginstitutioner.
Jeg har altid været skeptisk og er det stadig men har godkendt at der arbejdes videre med at se om man kan finde et fælles koncept. Jeg har på forhånd videregivet de elementer der vil være vigtige for at jeg evt kan godkende omlægninger:
Det er vigtigt for mig.
At der ved en evt. omlægning frigøres timer til børnene, så normeringerne reelt stiger i vores institutioner.
At den enkelte daginstitution kan have sit eget særpræg, at den pædagogiske leder har kompetence til at lave det.
At forældrene på den enkelte daginstitution har indflydelse på indholdet i egen institution og der derfor er en forældrebestyrelse i alle institutioner
At det administrative arbejde bliver fjernet fra ledelsen og udført af folk der er uddannet til det.
13-03-2009
Børn af misbrugere
Familie-soicaludvalget har i dag behandlet en indstilling om forbehandling af misbrugere.
Jeg er begejstret for indstillingen. Vi ved at netop motivation er afgørende for om en behandling virker, så derfor er det oplagt at lave et forforløb, hvor der netop arbejdes med motivation.
Jeg bad om en enkelt tilføjelse til indstillingen som handler om at forforløbet også skal bruges til at afklare misbrugerens familie og netværk. Jeg går meget ind for familieorienteret misbrugsbehandling og dette var der opbakning til.
Det er vigtigt at vi behandler hele familien og ikke kun misbrugeren. Der er rigtig mange børn der lever i misbrugsfamilier og de skal sikres støtte fra det øjeblik vi kommer i kontakt med misbrugeren. Når vi støtter børnene, vil det også give misbrugeren selv mere ro til egen behandling. Når der er en misbruger belaster det hele familien og alle har behov for støtte. Vi ved at mange børn af misbrugere lever en kummerlig tilværelse med stor risiko for varige men af de mange svigt. Derfor er det så nødvendigt der tages hånd om dem tidligt og laver langsigtede handleplaner også for børnene.
Ydermere kan det afklares om der i familien er ressourcer der kan bakke op om misbrugeren og bruges aktivt i behandlingsfasen og specielt i den afgørende fase der kommer efter behandling, hvor misbrugeren for alvor skal præstere hjemme i nærmiljøet.
Denne indstilling er starten på noget nyt og godt, hvor vi forhåbentligt på sigt kan etablere egentlig døgnbehandling i Aalborg kommunes regi. Det er nødvendigt for at undgå de meget dyre ophold på eksterne private steder, hvor det er alt for svært at komme tilbage til nærmiljøet og der er alt for lidt familieorinteret og helhedsorienteret indsats som en del af behandlingen.
08-03-2009
Kvindernes kampdag
Det er i dag kvindernes kampdag. Det er 100 året for kvinders ret til at opstille til kommunalbestyrelser og kvinderne er stadig langt underrepræsenteret.
Siden 1993 har antallet af kvinder i kommunalbestyrelserne være stagnerende på lidt over 25%. Og der hvor kvinderne så er valgte er det oftest de bløde områder kvinderne arbejder.
I Aalborg kommune er vi ca 1/3 kvinder og det er højt i forhold til mange andre kommuner men kun en mand i f.eks. ældre/handicapudvalget.
En statistisk undersøgelse har slået fast at man har større sandsynlighed for at blive borgmester hvis man hedder Erik end hvis man er kvinde.
Kan det være rigtigt. Vi burde have ligestilling, men vi ved godt vi ikke har det. Kvinder tjener stadig markant dårligere end mænd, kvindeerhverv er markant dårligere lønnet end mandeerhverv og kvinder er alt for ofte udsat for vold fra mænd. Kvinder deltager med alt for lille andel i bestyrelser m.m. hvor der er indflydelse og kvinder er dårligere stillet på arbejdsmarkedet alene fordi de er kvinder og kan føde børn.
Det kræver først og fremmest en holdningsændring til at kvinder, kvinders arbejde, kvinders liv og prioriteringer er mindst lige så meget værd som mænd. Det kræver erkendelse af at de fleste projekter, arbejder, beslutninger bliver bedst og mest kvalificerede, hvis mænd og kvinder deltager på lige fod. Specielt den fysiske planlægning viser tydeligt i bybilledet at der mangler kvinders tanker og ideer.
Og det kræver vi som partier bevidst ligestiller kvinder i det politiske arbejde, at vi søger kvinder hvor de er f.eks. i forældrebestyrelser og idrætsforeninger og opfordrer dem til at deltage i demokratiet, og at vi indretter den politiske dagligdag, så man også kan være mor og kvinde i den og ikke kun “mænd i kvindetøj”.
SF har helt demokratisk uden forfordeling prioriteret 3 kvinder øverst på vores liste til det kommende kommunalvalg og det er vi stolte af.
Så let tror jeg desværre ikke det går i alle sammenhænge. Jeg har mistet min naivitet på området og tror nu at kønskvotering til f.eks. bestyrelser er nødvendigt for at komme ud over at mænd vælger mænd. Jeg tror det er nødvendigt i højere grad at smide mænd ud af deres hjem i stedet for at sende voldsramte kvinder på krisecentre. Jeg tror det er nødvendigt at forbyde mænds køb af sex hos kvinder og jeg tror det er nødvendigt med ligestillingsetiske retningslinjer for reklamer m.m. Hvad synes man egentlig der sendes af signaler når manden i reklamen spørger kvinden om hun nu også har vasket gulv i det rigtige rengøringsmiddel, og da hun naturligvis har brugt det forkerte og han har fortalt hvilket der er det rigtige, så vasker hun bare gulv igen… Er det virkelig de rollemodeller vi ønsker vores børn skal leve deres liv efter? Er det virkelig sådan vi selv ønsker køn fremstillet?
Flere generationer før mig har ført beviset, ligestilling kommer ikke af sig selv, der skal langt skrappere midler i brug for at få kvinder ligestillet med mænd, som mennesker.
07-03-2009
fyring af pædagog som gav lussing
SF bakker fuldstændigt op om Aalborg kommunes beslutning om at fyre den pædagog der gav en børnehave-dreng en lussing. Vi har tidligere haft en sag om en ansat der låse et barn inde og der bakkede vi ligeledes op.
Det er simpelthen så langt fra den pædagogiske praksis vi ønsker skal være grundstenen i vores personales møde med børnene at vi må og skal sige fra.
Som kommune og offentlig institution skal vi være garanter for den service vi leverer lever op til vores egne målsætninger bl.a. i børne/ungepolitikken og bla om respekt for børn som individer.
Forældre skal kunne være 100% trygge ved at sende deres børn i en kommunal børnehave og dermed også ved at affekthandlinger som vold ikke finder sted. Og børn skal kunne være trygge ved at deres signaler får det rette modspil og ikke en fysisk overlegenhed.
Der er efter min mening et område hvor vi har absolut 0-tolerance.
Personligt har jeg den overbevisning, at når man en gang giver et barn en lussing, så kan det ske igen. Så har man som menneske spillet fallit i dialogen med barnet og overtrådt en grænse der ikke må overtrædes. Jeg kan et eller andet sted have forståelse for at en voksen bliver så presset at man ikke handler rationelt, men så er løsningen, at denne voksen i hvert fald ikke skal arbejde med børn.
Børn skal og kan mødes i dialog og med respekt og der er et hav af pædagogiske redskaber der kan og skal bruges i stedet for vold. Voksne der arbejder med børn må være så ansvarlige voksne at de er deres handlinger bevidste og bevidst ikke går over grænsen.
13-02-2009
opfølgning ventelister psykiatrien
Vi havde møde i sundhedskoordinationsudvalget.
direktøren for psykiatrien i region nordjylland redegjorde for ventetiderne i børne-ungepsykiatrien.
Der er sket en stigning på 58% i antallet henvisninger. Dog er tallene således I Aalborg kommune at kun 33 henvises fra socialforvaltningen, 198 fra PPR og 441 fra de praktiserende læger.
Stigningen vil fortsætte. Henvisningerne fra lægerne er ikke så kvalificerede i beskrivelserne af børnene, så det tager længere tid at lave arbejdet med at forberede udredningerne.
Med stigningerne er Nordjylland netop nået op på landsgennemsnittet der er på 1% af alle.
pt er der 100 børn der har ventet udover 2 måneder.
man mener problemet blot stiger i og med der kommer flere børn med adhd, autisme lidelser. Der er nu også indført 2 måneders max ventetid på behandlingen og det vil yderlige lægge pres på ressourcerne.
Man har pt ikke evalueret erfaringerne med henvisninger til private. Man ved således ikke om de udredninger de laver er af samme kvalitet som de regionale og man ved ikke om de private også kan lave behandlingen.
Summa summarum så vil stigningen fortsætte og børn og unge være i klemme og ikke få den tidlige indsats og rigtige indsats der er så altafgørende.
09-02-2009
sygehus i aalborg øst
SF vil i dag i byrådssalen være helt enige med de konservative om, at der bør laves en fælles udmelding fra Aalborg byråd om at et nyt sygehus i regionen bør og skal placeres i Aalborg øst. Der har vi allerede planmæssigt plads til et nyt sygehus, der vil det tage kortest tid at bygge, der vil infrastrukturen kunne bære det, der vil en fremtidig udvidelse også kunne lade sig gøre og der vil det være mindst omtumlet for de der er brugere af ´sygehuset.
Derudover mener vi udtalelsen bør suppleres med at de 3,2 mia der er afsat er alt for lidt. Hvis der skal bygges nyt i øst vil det kræve min 5 mia. I de 3,2 er allerede en selvfinansiering fra regionens side på ca 1,2 som skal tages ud af regionens drift på ca 200 mill om året. Det siger sig selv at det ikke hænger sammen.
Hvis regionen således skal bruge lad os bare sige halvdelen af deres driftsmidler 100 mill om året på et nyt sygehusbyggeri, så vil det gå hårdt ud over de øvrige tilbud i regionen lige fra genoptræning til øvrig vedligeholdelse og psykiatriområdet. Og det kan Aalborgs borgere ikke bydes.
Endeligt har regeringens udvalg jo helt glem psykiatrisk sygehus. Hvor regionen i dag gerne vil samle psykiatrien og somatikken, så har udvalget nedlagt psykiatrisk sygehus ved sygehus syd i planen om det nye byggeri og overhovedet ikke forholdt sig til , hvor det så skal ligge. Men ved sygehus syd vil der i hvert fald ikke være plads. Det giver blandt store problemer med at få læger til psykiatrien, hvis det skal ligge på en anden placering.
30-01-2009
trafikforliget
En god trafikplan for mennesker, Nordjylland og fremtidens miljø
Vi 3 lokale SF-politikere har læst trafikforliget og helt anderledes end de Egholm-linietilhængere, der udtaler sig i dagens avis. SF kan nemlig i forliget læse præcis de beslutninger vi har bedt vores forhandler på Christiansborg medtage.
Vi har læst et trafikforlig der lægger en 3. limfjordsforbindelse død:
Udbygning af Jyske Motorvej mellem Nørresundby og Bouet umiddelbart nord for Lim-fjordstunnellen i nordgående retning vil kunne bidrage til at begrænse de begyndende trængselsproblemer omkring Limfjordstunnellen, herunder for trafikken til og fra Aal-borg Havn. Parterne er enige om at udbygge motorvejen fra 2 til 3 spor i nordgående retning på en strækning på ca. 1,8 km mellem Bouet og Limfjordstunnelen. Projektet vurderes at koste ca. 70 mio. kr..
Vi hæfter os ved at det er en stor del af den 0+ løsning vi har ønsket I STEDET FOR en 3. limfjordsforbindelse.
Vi hæfter os ved vores egen formulering om at det er “begyndende trængselsproblemer” og overhovedet ikke trafik problemer som andre steder i landet vi oplever i Danmark.
Det står direkte i teksten
Vejkapaciteten skal udbygges, dér hvor behovet er størst, dvs. dér hvor der i dag er de største trængselsproblemer,
Og vi hæfter os ved at de begyndende problemer “begrænses” ved 0+ løsningen.
Her til kommer, at der afsættes en pulje til Nye teknologiske muligheder (ITS som blandt meget andet indebærer variable hastigheder, dynamisk information og vendbare vognbaner) . Det er positive teknologiske investeringer, der også kan reducere trængslen og bidrage til en mere miljøvenlig kørsel og mere sikker trafik.
Vi synes det er godt, at VVM-redegørelsen bliver gjort færdig. Det kan også være med til at lukke diskussionen idet fokus jo nu er lagt på miljø og natur.
Vi har læst et trafikforlig der lægger vægt på det grønne.
Hele grundlaget for fremtidens trafikinvesteringer er ændret i positiv retning. Der er øget hensyn til natur og miljø. Og principper som “Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken”. og ” Broer, veje og jernbaner må ikke ødelægge uerstattelig natur” lukker hurtigt enhver snak om fejlagtige vejprojekter som en fremtidig limfjordsforbindelse over Egholm
Aftalen har vendt sig imod sognerådspolitik og trafikmafiaer. Man har forsøgt at vende blikket mod de områder i Danmark, hvor problemerne er størst, og man har erkendt at vigtige områder som natur, miljø, grønne områder og klima skal inddrages som vigtige og nødvendige faktorer, når den fremtidige infrastruktur i Danmark skal føres ud i livet
02-01-2009
Adgangsregistrering
Jeg vil gerne have nedenstående på forsyningsudvalgets kommende dagsorden.
Mindreudgift til adgangsregistrering og bomanlæg.
På SF’s vegne forslåes det hermed til godkendelse at de planlagte bomanlæg og adgangsregistreringsanlæg på genbrugspladserne Sundsholmen, i Storvorde, i Nibe og den kommende plads i Gandrup ikke gennemføres.
Det er SF’s opfattelse at de beløb der er afsat til anlæg af bomme og adgangsregistreringer bør bruges på miljøfremmende foranstaltninger i stedet for.
Det fremgår af Aalborg kommunes bæredygtighedsstrategi, at det bør være let tilgængeligt for borgerne af skaffe sig af med sit affald. Det er vores vurdering at den nuværende bom og adgangsregistrering på genbrugspladsen Over Kæret har den modsatte effekt nemlig at det opleves besværligt for borgerne at skulle besvare spørgsmål og bruge kort for at komme ind med sit affald.
Vi har tidligere spurgt ind til formålet med anlægene og har bla. fået svaret at de skal bruges til stamdataregistrering, brugertilfredshed, i forbindelse med kommunesammenlægningen og til bremsning af bilisterne når de kører ind på pladsen. Stamdataregistreringen virker som en sortering af borgerne, således at borgere der ikke er bosatte i kommunen opfatter de ikke kan komme af med deres affald. Det kan give negative miljøkonsekvenser, idet affaldet i værste fald ikke bliver afleveret og kommer til at flyde i naturen. Planlægning af genbrugspladser i kommunen er sket, og bremsning af bilisterne kan foretages på langt billigere og mindre besværlige former. Brugertilfredshed kan fortsat registreres Over Kæret eller via andre metoder.
Vi mener således der udelukkende vil være positive konsekvenser af ikke at etablere bom- og adgangsregistrering på de øvrige genbrugspladser i kommunen og at disse positive konsekvenser kan forstærkes når de afsatte midler efter en konkret vurdering, i stedet bruges til miljøfremmende foranstaltninger.
19-12-2008
Børnepsykiatrien
Jeg spurgte netop på forrige møde i socialudvalget til ventetider på børnepsykiatriske undersøgelser og har ikke fået et notat endnu men en mundtlig orientering om at det kan være 2 år.
Jeg spurgte fordi jeg er stødt på problemet i den sociale ankestyrelse når jeg har børnesager på. Det viser sig nemlig i mange sager fra andre kommuner, at der ikke er lavet ordentlige børnepsykiatriske undersøgelser. Det betyder at vi alt for tid anbringer børn og giver dem en indsats som ikke virker. I virkeligheden er børnene behandlingskrævende f.eks. adhd-børn, men dette er aldrig blevet opdaget. I realiteten er det direkte fejlbehandling af børnene for slet ikke at tale om hvad det koster i anbringelser at anbringe børnene uden at give den behandling , som måske kunne gøre forskellen.
Jeg har aldrig sager fra Aalborg i ankestyrelsen, men det skulle undre mig om vi ikke har det på samme måde. I hvert fald kender jeg til enkeltsager, hvor det har være svært for ikke at sige umuligt at få børn udredt. Det der så sker er at børnene f.eks. ikke kan koncentrere sig, er urolige og udadreagerende, klarer sig dårligt i skolen og som unge løber de ind i kriminalitet fordi de træffer de forkerte valg og mange begynder en selv-medicinering via f.eks. hash og andre stoffer og så kører møllen.
Det er uhyggeligt vigtigt at vi få udredt børnene så hurtigt som overhovedet muligt. Kun på den måde kan vi give den tidlige indsats vi så gerne vil i kommunen.
Der er en 2 måneders garanti på børnepsykiatriske undersøgelser. Hvis ikke regionen kan leve op til det har man ret til at gå til privatpraktiserende og derefter på nøjagtig samme måde få i gang sat behandling det være sig lægelig, psykiatrisk og social-pædagogisk.
Jeg frygter at denne skævbane ikke blot koster kommunen mange penge men også ødelægger en masse børns (og deres forældres) liv hvor det i stedet kunne gå meget anderledes. Regionen må til at leve op til sit ansvar og nedbringe ventetiden til lovens krav. Der er masser af redskaber der kan tages i brug så det er bare med at komme i gang. Jeg er bestemt ikke fortaler for privatpraktiserende, men akut må og skal det være noget man tager i brug og så må man se at få skaffet den arbejdskraft der skal til.
18-12-2008
Birken
SF synes det er helt galt prioriteret når der f.eks. spares på Birken. Vi bliver mere og mere lettede over vi ikke satte vores underskrift på det budget men mere og mere frustrerede over det gennemføres alligevel. Vi ved at vores børn f.eks. med autisme, adhd og andre opmærksomhedsforstyrrelser har afgørende brug for en ordentlig indsats. Det er altafgørende for disse børns livskvalitet og funktionsevne, at de får så tidlig og rigtig hjælp som muligt. Det burde ikke være et område vi sparede på men et område vi opnormerede på. Det kan komme til at koste både mennesket, dets pårørende og samfundet dyrt, hvis vi laver den slags spareløsninger nu. Og ingen skal sige de er fagligt begrundede eller ikke vil kunne mærkes, for så havde man vel gjort det før. Det er ren nednormering og kvalitetsforringelse.
Læserbrev høreværn
06-12-2008
Der er adskillige specialtiltag i Aalborg Øst for at løse de sociale- og integrationsmæssige problemer. Der er længere åbningstider og bedre normeringer, der er projekter for børn og unge og job og integration. SF tror det har en effekt, men vi må konstatere at det ikke er nok. Nogle af problemerne kunne og burde måske løses her og nu med flere politiressourcer, men det er uanset lappeløsninger i stedet for forebyggelse.
SF mener, at hvis vi skal undgå, at problemerne i Aalborg øst stiger voldsomt og begynder at ligne lignende områder i andre storbyer, så skal der en langt mere effektiv indsats til.
Vi kan stadig blive dygtigere i kommunen. Vi bør ikke foreslå fritidscentre lukket, vi bør ikke nednormere på tilsynet i dagplejen og skære på aktivitetstilbuddene til vores svageste unge og vi bør ikke lave rammestyring på forebyggelse og anbringelsesområdet. Vi skal i stedet intensivere en indsats for at sikre en tidlig og rigtig forebyggende indsats. Kommunen burde bruge flere ressourcer på sagsbehandlingsområdet, i daginstitutionerne, i skolerne og på fritidsområdet og det ville bestemt gøre en forskel.
Desværre agerer vi som kommune i en virkelighed, hvor vi kan prioritere bedre, men vi er klemte økonomisk og hvor der på landsplan er nogle overordnede barriere for, at at alle er lige og har lige muligheder, og det skal løses med nationale tiltag og nationale midler.
Den største barriere for integration er måske forestillingen om, at vi kan klare os med små skridt og begrænsede virkemidler. Det er en farlig illusion. Hvis vi ikke finder en langt mere virkningsfuld vej til integration får det alvorlige konsekvenser. Indvandrere i Danmark vil varigt få dårligere livsbetingelser end den øvrige befolkning – og stadigt flere etniske danskere vil opleve negative konsekvenser af et splittet samfund.
Sf og socialdemokraterne har på landsplan lavet et integrationsudspil, som vi mener er både strengt nødvendigt og ville kunne fremtidssikre vores integrationsindsats, der hænger nøje sammen med vores socialpolitik.
Den overordnede linjer er, at man ikke kan sulte folk hverken i arbejde, i fritidstilbud eller til integration, hvorfor satser som kontanthjælpsloft og starthjælp straks må fjernes og f.eks. klippekort til foreningslivet og sikring af beskæftigelsestilbud skal indføres.
Nydanskere skal have en solid faglig ballast i folkeskolen og som minimum en ungdomsuddannelse, sociale ghettoer skal bekæmpes og beskæftigelsen hos nydanskere skal øges markant.
SF vil have et samfund, hvor alle borgere kan føle sig trygge og derfor skal der slåes hårdt ned mod årsagerne til overrepræsentationen af nydanskere i kriminalitetsstatistikkerne. Alle skal være lige og den diskrimination nydanskere oplever på arbejdsmarkedet og i samfundslivet i øvrigt skal udryddes.
Alle må være parate til integration med afsæt i demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og pligt til selvforsørgelse. Og alle skal være parate til at byde nye medborgere velkommen i de fællesskaber, der holder Danmark sammen. Det gælder på arbejdspladser, i boligkvarterer, skoler og daginstitutioner.
Konkret foreslår vi bla. Ingen sociale ghettoer i Danmark, Folkeskolen skal integrere, Indsats mod frafald på uddannelserne og opgradering af erhvervsskolerne, Offensiv beskæftigelsesindsats skal sikre indvandrere jobs, Nærpoliti med fokus på integration, Aktiv indsats mod radikalisering, Kontant kriminalitetsforebyggelse, Akutindsats bandekriminalitet, Starthælp og kontanhjælpsloft afskaffes, Omfattende tiltag mod diskrimination, Foreningslivet involveres aktivt
distriktsomlægning 15-12-2008
Distriktssammenlægninger på familie- socialområdet.
Sf er for indstillingen om sammenlægning af distrikter. Allerede da hovedlandevejen blev besluttet i 2007 sagde vi fra SF’s side, at vi ikke syntes den foreslåede distriktsopdeling var hensigtsmæssig og ved budgetforhandlingerne for 2007 foreslog vi dem ændret til færre distrikter.
Der er flere gode grunde.
For det første er de større distrikter mindre sårbare ved fravær, de er mere fleksible og der er større fora til kollegial respons, supervision og fagligt samarbejde, som alt sammen højner kvaliteten i det arbejde der bliver udført.
For det andet har vi det sådant i disse tider med konstante og store besparelser på driften, at vi gerne ser kolde hænder gjort varme. I stedet for at nednormere i den direkte service overfor borgerne, ser vi hellere, at vi via omstruktureringer og effektiviseringer organiserer os med færre ledere som kan udgøre en besparelse.Ikke en ønskværdig situation, men trods alt den mindst slemme.
for SF er det den nære service overfor borgerne der er alt afgørende. Vi ved vi fortsat skal finde penge til den direkte drift og derfor er det fint at det i denne sag samtidigt kan kombineres med højere faglighed.
I forbindelse med omstruktureringen er det vigtigt for os at de funktioner hvor der kommer mange borgere, ligger hvor der bor flest borgere og det er bynært. Og ligeledes er det for de af vores funktioner, der ofte opsøger borgerne vigtigt at de ikke får så langt at de skal bruge tid til transport der var bedre brugt ude hos borgerne.
For de borgere der bor langt fra byen mener vi løsninger som servicefunktioner på bibliotekerne, i bogbusserne og f.eks. på plejehjemmene skal videreudvikles, så de service borgerne har mest brug for også er let tilgængelig.
Vi er yderst tilfredse med formuleringen om at der fortsat skal være lige mange arbejdspladser i Gandrup og sejlflod i dag, så beskæftigelsen i oplandet ikke bliver ramt.
Netop for at opfylde SF ønsker om at bevare den nære service og undgå besparelser på denne, har vi stillet to ændringsforslag som begge er tiltrådt af magistraten.
-SF foreslår at børnepasningsgarantien fortsætter indenfor de nuværende børnepasningsområder” (således vil borgerne ikke få længere til børnehaver m.m. end de har i dag)
-SF foreslår at besparelsen ved omlægningen fra 2011 indgår i den årlige budgetlægning” (der er store ekstra udgifter til IT området i 2010 hvorfor vi fra 2011 foreslår at besparelsen bruges til at øge servicen overfor borgerne eller måske mere realistisk til at undgå andre og nye besparelser på den nære service.
12-12-2008
plejefamilier
I dag behandlede socialudvalget indstilling om ansættelse af flere professionelle plejefamilier.
Jeg er begejstret for at indstillingen ikke som de tidligere professionelle plejefamilier tager udgangspunkt i mtfc som er plejefamilieudgaven af mst og groft sagt et weekendkursus i straf-belønning.
Dette tilbud skal drives efter ordentlige pædagogiske metoder hvor der laves et team til supervision, støtte og erfaringssamling, der kan bakke op om familierne.
Det er behandlingskrævende børn der skal i disse plejefamilier og derfor skal anbringelsen suppleres med behandling og støtte til barnets udvikling og det er helt afgørende at også familien støttes som beskrevet.
I følge den seneste undersøgelse fra socialforskningsinstituttet er plejefamilier den eneste måde, hvor vi reelt ved vi kan tilbyde noget bedre ved en anbringelse end uden og derfor er det godt at de tilbud opnormeres.
Jeg er lidt betænkelig ved at familierne kan have ferie 3 uger og yderligere 18 dage uden plejebarnet på et år. Disse børn trænger mest af alt til en familie og det kan godt virke modsat når de så f.eks. ikke kan komme med på ferie olign. Heldigvis findes der gode plejefamilier som alligevel totalt integrerer deres plejebørn og jeg har også forståelse for at det kan være nødvendigt at aflaste plejefamilien og at dette også er nødvendigt for at kunne rekruttere nye familier.
Jeg håber på denne måde vi kan få flere børn væk fra private opholdssteder uden for kommunen og ind i familier med massiv støtte til både familier og børn for det vil give børnene langt bedre odds for et ordentligt liv.
Og med dette tilbud som så mange andre gælder det jo tidligere vi får barnet ind jo bedre.
10-12-2008
Videoovervågning
SF er imod imod kameraer til overvågning af boligkvarterer og for de løsninger der hedder forebyggelse, sociale tiltag, dialog og kommunikation, osv. Altså alle de værdier vi står for. Naturligvis er det strengt ulovligt at lave den slags overvågning og jeg kan sørme godt forstå at beboerne føler sig krænket på deres integritet. I forhold til boligforeninger i øst er vores politik at der skal gives ordentlige tilbud, afskaffe starthjælp og kontanthjælpsloft og sikre fritidsjobs og beskæftigelses og uddannelsestilbud, så vores socialt svageste kan integreres i fritidsliv m.m. give tidlig støtte i skoler m.m. og opløse den sociale ghetto ved spredning af de kommunale boliger, forbedring af de fysiske omgivelser osv. SF’s retspolitik handler om at slå hårdt ned på kriminalitet men hårdere ned på årsagerne til kriminalitet og det er netop hvad vi burde gøre i Aalborg øst. Altså få forebygget at folk er så magtesløse og socialt degraderede, at de reagerer med hærværk m.m.
Vi bør ikke foreslå fritidscentre lukket, vi bør ikke nednormere på tilsynet i dagplejen og skære i aktivitetstilbuddene til vores svageste unge og vi bør ikke lave rammestyring på forebyggelse og anbringelsesområdet. Kommunen bør i stedet intensivere indsatsen for at sikre en tidlig og forebyggende handling og droppe berøringsangsten og skride til handling. og det gælder i øvrigt også for politiets indsats.
10-12-2008
Holtet
I forhold til det omtalte opholdssted i Holtet, har jeg det sådant at det eneste socialforvaltningen skal med et privat opholdssted er at godkende, hvis stedet lever op til de pædagogiske, økonomiske osv krav der stilles til et sådant sted og det har jeg tillid til de kan vurdere. Dernæst er det jo en helt anden sag om vi visiterer unge dertil, idet vi jo hellere bruger vores egne steder som f.eks. Det nye på fjordskolen og det til enhver tid afhænger af en konkret vurdering om en ung og et opholdssted er det rigtige match.
At naboer ikke vil have et privat opholdssted i nærheden synes jeg er uanstændigt. Jeg mener samfund skal være åbne og rummelige nok til den slags, der jo handler om at give unge et bedre liv, og i øvrigt har opholdssteder høje normeringer pr. ung. Langt mere end hvis den unge boede i et omsorgssvigtet hjem. Der er masser af områder hvor unge bor hos deres biologiske forældre, hvor naboer og hele kvarterer mener det er belastende og ville ønske de unge i stedet var under det opsyn og den pædagogiske indsats et opholdssted giver.
25-11-2008
Limfjordsforbindelsen
Jeg har på weekendens HB møde i SF skældt ud over at der ikke er SF-folketingspolitikere der aktivt deltager i debatten om en 3. limfordsforbindelse og imod en egholm-linie. Og mit ønske blev noteret.
Jeg mener det er tvingende nødvendigt at højtrådende nordjyder som Orla Hav og Mariann Nørregaard ikke fylder hele debatten med deres trafikfremmende og miljøfjendske linie. Der er stadig stor modstand i befolkningen og blandt lokale politikere mod egholmforbindelsen og min fornemmelse er at der er endnu større modstand mod at sætte adskillige milliarder af til projektet blandt folketingspolitikere fra alle partier.
Jeg har flere gange i HB hvor den kommende trafikinvesteringsplan har været drøftet, gjort klart at SF deltagelse i forliget må kræve at der ikke sættes en krone af til en forbindelse over Egholm men kun til 0+ løsningen som er en udbygning af den eksisterende limfjordstunnel. Og så selvfølgelig i stedet penge til den kollektive trafik via nærbaneudbygning, hurtigere tog til Nordjylland m.m.
Pia Olsen Dyhr som er SF ordfører på området har erklæret sig aldeles enig.
25-11-2008
Aktivhuset i Vodskov
Jeg har sendt nogle spørgsmål (to nedenstående mails) til tina french vedr aktivhuset i Vodskov og får ikke svar jeg kan bruge. Der er simpelthen ting der ikke stemmer i sagen i forhold til det vi har besluttet. Det jeg hører er at de nye købere gerne vil overtage lejekontrakten. Jeg hører også det er solgt som du kan læse til langt under vurderingen. Tilsyneladende har forvaltningen nu sagt at den leje der evt skal gives hvis tilbuddet skal fortsætte skal findes indenfor aktivitetsområdet i Nord i øvrigt og så er vi jo lige vidt. Der er jo besluttet en besparelse på hele aktivitetsområdet i forbindelse med budget 2009 og som vi var stærkt imod, men der skal alt vel i spil og ikke noget forvaltningen har skubbet foran sig.
Det hele er stik imod rådmandens udtalelser om at det kan betale sig at holde de ældre i gang og dermed forebygge så de koster mindre i pleje og praktisk hjælp.
Hej Tina
Du orienterede i mandags om at vodskovvej 23-27 er blevet solgt uden en klausul om at Aktivhusets lejekontrakt kan fortsætte. Da vi drøftede salget af bygningerne i december 2007 lagde SF klart vægt på, at lejekontrakten enten kunne fortsætte efter et salg eller at man fandt et andet bynært og centralt sted til Aktivhuset. Vi sagde også at en placering på Liselund ikke kunne bruges.
Vi hører nu at aktivhuset er blevet sat på gaden pr. 1. december og vil gerne have oplyst hvilket andet tilbud I har fundet til dem.
Aktivhuset er netop et af den slags tilbud der efterspørges, hvor det køres af frivillige, andre og stærkere ældre. Tilbuddet er brugerfinansieret og er således for kommunen gratis ældrepleje og aktivering bortset fra at de skal have et sted at være. Netop det princip forsøger man jo at lave aktivitetscentre efter i hele kommunen.
Der er ugentligt ca. 130 mennesker i aktivhuset, fra unge friske ældre til svage ensomme ældre der kommer for at få lidt kontakt. Fælles for dem alle er at Aktivhuset er med til at holde dem i gang både psykisk og fysisk og forebygger dermed alvorlige lidelse
Hej Tina
Jeg kan forstå at I vil drøfte sagen om salget af vodskovvej 23-27 i udvalget på næste møde. Jeg vil håber I tager med i drøftelsen, at ifølge den indstilling, som vi godkendte i forligsgruppen, så var det vodskovvej 25 og 27 der skulle sælges og vodskovvej 23 som indeholder Aktivhuset kun skulle sælges med såfrem det viste sig økonomiske fordelagtigt.
Der stod i indstillingen at vodskovvej 25 og 27 var vurderet til 4 mill. Og vodskovvej 23 til ca. 3 mill. Der stod at med den fordelagtige lejekontrakt til Aktivhuset forventede man at det ville indbringe et væsentligt højere beløb.
Jeg har hørt rygter om at man har solgt det hele uden lejekontrakt og til et beløb mindre end vurderingen og så har jeg svært ved at se det økonomiske fordelagtige ved at sælge vodskovvej 23 med.
05-12-2008
Aalborg øst
Der er lavet mange specialtiltag i Aalborg øst for at løse de sociale og integrationsmæssige problemer. Der er længere åbningstider og normeringer i de forskellige tilbud, der er projekter indenfor børn, job og integration og der er placeret målrettede indsatser indenfor børn og unge. Jeg tror det har en effekt men vi må konstatere at det ikke er nok. Nogle af problemerne kunne måske løses her og nu med flere politiressourcer, men det er jo at lappe i stedet for at forebygge.
SF mener at hvis vi skal undgå at problemerne i Aalborg øst stiger voldsomt og begynder at ligne lignende områder i andre storbyer, så skal der en langt mere effektiv indsats til.
Vi kan stadig blive dygtigere i kommunen. Vi bør ikke foreslå fritidscentre lukket, vi bør ikke nednormere på tilsynet i dagplejen og skære på aktivitetstilbudene til vores svageste unge og lave rammestyring på forebyggelse og anbringelsesområdet. Vi skal i stedet intensivere en indsats for at sikre en tidlig og rigtig forebyggende indsats. Kommunen burde bruge flere ressourcer på sagsbehandlingsområdet, i daginstitutionerne, i skolerne og på fritidsområdet og det ville bestemt gøre en forskel.
Vi agerer dog i en virkelighed hvor kommunerne er klemte økonomisk og hvor der på landsplan er nogle overordnede barriere for at danskere og nydanskere er lige og har lige muligheder og det skal løses med nationale tiltag og nationale midler.
Den største barriere for integration er måske forestillingen om, at vi kan klare os med små skridt og begrænsede virkemidler. Det er en farlig illusion. Hvis vi ikke finder en langt mere virkningsfuld vej til integration får det alvorlige konsekvenser. Indvandrere i Danmark vil varigt få dårligere livsbetingelser end den øvrige befolkning – og stadigt flere etniske danskere vil opleve negative konsekvenser af et splittet samfund.
Sf og socialdemokraterne har på landsplan lavet et integrationsudspil, som vi mener er både strengt nødvendigt og ville kunne fremtidssikre vores integrationsindsats.
De overordnede linjer er at sige at man ikke kan sulte folk hverken i arbejde, i fritidstilbud eller til integration, hvorfor satser som kontanthjælpsloft og starthjælp straks må fjernes.
Nydanskere skal have en solid faglig ballast i folkeskolen og som minimum en ungdomsuddannelse, sociale ghettoer skal bekæmpes og beskæftigelsen hos nydanskere skal øges markant.
SF vil have et samfund hvor alle borgere kan føle sig trygge og derfor skal der slåes hårdt ned mod årsagerne til overrepræsentationen af nydanskere i kriminalitetsstatistikkerne. Alle skal være lige og den diskrimination nydanskere oplever på arbejdsmarkedet og i samfundslivet i øvrigt skal udryddes.
Alle må være parate til integration med afsæt i demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og pligt til selvforsørgelse. Og alle skal være parate til at byde nye medborgere velkommen i de fællesskaber, der holder Danmark sammen. Det gælder på arbejdspladser, i boligkvarterer, skoler og daginstitutioner.
Vi foreslår konkret:
Ny integration!
1 Ingen sociale ghettoer i Danmark
2 Folkeskolen skal integrere
3 Indsats mod frafald på uddannelserne og opgradering af erhvervsskolerne
4 Offensiv beskæftigelsesindsats skal sikre indvandrere jobs
5 Nærpoliti med fokus på integration
6 Kontrolleret indvandring
7 Aktiv indsats mod radikalisering
8 Kontant kriminalitetsforebyggelse
9 Akutindsats bandekriminalitet
10 Starthælp og kontanhjælpsloft afskaffes
11 Omfattende tiltag mod diskrimination
12 Menneskelige forhold for asylansøgere
13 Ordentlig hjælp til sexslaver og benhård indsats mod menneskesmuglere
14 Foreningslivet
14-11-2008
Opholdssted i holtet
I forhold til det omtalte opholdssted i Holtet, har jeg det sådant at det eneste socialforvaltningen skal med et privat opholdssted er at godkende, hvis stedet lever op til de pædagogiske, økonomiske osv krav der stilles til et sådant sted og det har jeg tillid til de kan vurdere. Dernæst er det jo en helt anden sag om vi visiterer unge dertil, idet vi jo hellere bruger vores egne steder som f.eks. Det nye på fjordskolen og det til enhver tid afhænger af en konkret vurdering om en ung og et opholdssted er det rigtige match.
At naboer ikke vil have et privat opholdssted i nærheden må de slås med ejerne om, men personligt mener jeg samfund skal være åbne og rummelige nok til den slags, der jo handler om at give unge et bedre liv, og i øvrigt har høje normeringer pr. ung. Langt mere end hvis den unge boede i et omsorgssvigtet hjem.
14-11-2008
Mere heroin
Vi fik en orientering om at man vil undersøge om den nye ordning med lægeordineret heroin er noget man skal eller noget man må som kommune, og at kommunen i øvrigt ville mene vi ikke har nok misbrugere til målgruppen, idet en vejledning krævede 30 – 40 der ikke har haft virkning af anden substitutionsmedicin. Jeg anmodede om at det kom til beslutning i udvalget, idet Århus jo lige har vedtaget at være med med en målgruppe på blot 20 misbrugere. Men kan 20 blive fri af bla. Heroin og kriminalitet og få en ordentlig livskvalitet måske endda i job, så er det efter min mening bestemt også det værd.
14-11-2008
Udskolingsundersøgelse
I forhold til udskolingsundersøgelsen er der nogle bekymrende tal specielt i forhold til børn der ikke får morgenmad eller frokost og alt for mange børn, der har prøvet narkotiske stoffer. Socialudvalget har besluttet at udover at sundhedsplejerskerne arbejder videre med de konkrete resultater, så sendes undersøgelse til skolekulturudvalget med henblik på at få den formidlet ud til skolerne og de enkelte klasselærere, så der kan arbejdes specifik med de problemstillinger der er relevante for den enkelte klasse eller skole. Det er vigtigt for os at den slags bliver brugt til noget og derfor også godt den laves i 8. klasse så der er hele 9. skoleår til at arbejde med resultaterne.
14-11-2008
Anbringelsesstatistik
Vi fik et notat over hvor mange vi har anbragt i kommunen og udenfor og jeg må sige at vi stadig har alt for mange anbragt både i plejefamilier og på opholdssteder uden for kommunen. Heldigvis gør vi noget aktivt i forhold til de nye institutioner, den nye ordning med jægerne, planlagte tilbud om efterværn, så unge kan bo sammen med andre eller alene men med støtte og med uddannelse af plejefamilier til særligt vanskelige unge. Men det koster penge samtidig med at vi gerne vil anbringe børnene langt tidligere. Målet er dog at give en bedre indsats end i dag og få flere unge, der bryder den sociale arvs onde cirkel og får et godt liv.
14-11-2008
Fjordskolen
Som I ved har vi besluttet indstillingen om den nye institution på fjordskolen. Jeg er glad for den nye institution som jeg forventer vil være et bedre tilbud end de unge i målgruppen får i dag. VI har længe ønsket flere døgninstitutionspladser indenfor kommunen og som kan samarbejde i en helhed omkring den unge, med skoletilbud, fritidstilbud og med familien. Denne institution tror jeg vi skal have flere af til forskellige målgrupper. Jeg har bedt om at få et notat over pædagogik og indhold idet det ikke fremgår af indstillingen. Selvfølgelig er det synd for de unge der skal skifte fra den nuværende fjordskole, men nogle skulle jo stoppe alligevel og vi har i udvalget sikret at de 5 unge som er fra Aalborg kommune selvfølgelig skal have et andet skoletilbud og også de socialpædagogiske tilbud, der måtte være behov for fremadrettet.
Grundlovstale 2008-06-05
Tak for invitationen.
Anledningen i dag er grundlovsdag og det tema der er givet er ”over fjorden” og hvad har grundloven og over fjorden med hinanden at gøre.
Meget synes jeg, hvis man som jeg ser andet over fjorden end en motorvej.
Som en amr. forfatter engang har sagt, ”fremskridt må engang have været godt her i verden, men nu er det gået for vidt.”
Men på den anden side som en sovjetisk politiker har udtalt, ”politikere er ens overalt, de lover at bygge en bro, selv der, hvor der ikke findes en flod.”
Den grundlov, landets overlov som vi fejrer i dag er vores største symbol på de demokratiske principper og vi borgeres frihedsrettigheder.
Det skal vi være stolte af og skønne på, specielt når vi ser hvor galt det kan gå andre steder f.eks. burma eller kina. Vi står i SF ufravigeligt fast på at forsvare og udvikle demokratiet.
Demokrati og frihedsrettigheder er grundstenene i både SF’s værdigrundlag og i landets grundlov, men er de to begreber også i dag sikret i de emner der er beskrevet i grundloven.
Er grundloven tilstrækkelig nutidig eller er der dukket nye problemstillinger op siden 1849 og sågar siden 1953 da den sidst blev revideret.
Jeg tænker at det er på tide at begynde de overvejelser, når man ved, at der gik 40 år fra konservesdåsen blev opfundet og til nogen fandt på dåseåbneren. Sådan kan det nemlig også være med lovrevisioner.
Kapitel 8 i grundloven er om borgernes rettigheder:
– Det handler bla om personlig frihed, frihed til at sige hvad vi vil, tro hvad vi vil og til at organisere os og ret til at uddanne os.
– retten til at vores bolig er ukrænkelig, der må ikke laves husundersøgelser uden en retskendelse og privatlivets fred er en ret, altså med mindre en forbryder gemmer sig i vores hus.
– Ejendomsrettens ukrænkelighed bortset fra ved ekspropriation, hvis der f.eks. skal bygges en motorvej henover ens grund.
Som et russisk ordsprog siger,
Den som vil gøre snoede gader lige, skal rive mange huse ned.
– enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse. Det bør tilstræbes, står der i hvert fald og om det så kun var ment at mænd skulle arbejde, vil jeg ikke holde indlæg om her.
– og Den der ikke har selv skal hjælpes mod at underkaste sig forpligtelser.
– forsamlingsfrihed altså hvis vi er ubevæbnede og der ikke er fare for den offentlige fred.
Og hvad er det så der er over fjorden og som jeg synes er så vigtige at det bør være grundlovssikrede rettigheder.
En dansk ernæringsekspert sagde allerede i 1917, at ”danskerne passer bedre på deres biler end på deres helbred”. Jeg mener kun det er blevet værre siden da. I hvert fald har min egen mand tilsluttet sig.
Jeg mener, vi har brug for nye frihedsrettigheder.
Retten til at indånde den blå luft over fjorden, der er ren og ikke blot næsten overholder maximumsgrænsen for forurening.
Det må være en menneskeret.
Hvad med retten til stilhed og grønne ubebyggede områder langs og i fjorden.
Dette område er i hvert fald værd at påskønne.
Hvad med retten til snoede gader, så der ikke skal ødelægges, selv om det tager lidt længere at komme frem, på begge sider af fjorden.
Hvad med retten til at kunne hente rent urenset drikkevand op af grundvandet også for vores børnebørn.
Så ikke vand bliver dyrere end benzin.
Hvad med retten til at de dyre- og fiske-arter og det planteliv vi har kendt i vores barndom også vil bestå i, omkring og over fjorden fremover.
Hvad med retten til at de fødevarer vi kan købe er naturligt genkendelige og ikke gensplejsede, gassede, sprøjtede eller klonede.
Demokrati er retten til at tro og ytre, men SF mener også vi bør have ret til at kritisere religioner uden at blive udsat for trusler og repressalier.
Hvad med retten til at 90.000 børn ikke skal vokse op i fattigdom, fordi vi har prioriteret at bruge penge på mursten og motorveje frem for mennesker.
Og i disse tider burde menneskerettigheden om ligeløn mellem kvinder og mænd og lige løn for lige arbejde nok også indskrives i grundloven.
Jeg kunne godt tænke mig, at vi brugte denne grundlovsdag til at spekulere over, om de værdier der er sikret i grundloven er dækkende eller om menneskets krav om fremskridt var så uforudsigeligt da grundloven blev skrevet at en revision er nødvendig.
Jeg kunne tænke mig at vi genopliver værdidebatten og tænker over om tørklæder eller parykker i retssale nu også er det vigtigste at bruge tid på at debattere. Ligesom nødvendigheden af flere og hurtigere biler og veje på bekostning af miljø og natur.
Og jeg kunne tænke mig at vi hver især genovervejede om nu også vi virkelig ønsker at passe bedre på vores biler end på vores helbred, folkesundheden og naturen.
Jeg tror et værdiskifte og en ny forståelse af grundloven er nødvendigt for at vi kan forblive frie i dejlige, grønne Danmark og så vi kan se, hvad der virkelig er over fjorden.
Og så vores eftertid kan se med egne øjne, hvad vi havde af værdier og mod til at føre dem ud i livet.
Tak for ordet og fortsat god dag
Spildevandsplanen 18-05-2008
Stor plan
Formål
Målsætning for vandkvalitet i recipienterne opfyldes mere end i dag
Forbedre tilstand i vandområderne og
Forebygge konsekvenserne af klimaændringerne.
Alt via forbedret spildevandsresning
Klimaændringer en stor udfordring, vision 2100 være på forkant vigtigt
-højere vandstand
-højere grundvand
-større nedbørsmængder
-mere ekstremregn og vejr i øvrigt.
Medfører overbelastning af kloaksystemerne –oversvømmede kloaker og vand i kældre
Løsning
Opdimensionering af kloaksystemet
Separatkloakering i byområder så regnvand og spildevand sorteres
Decentral nedsivning igen for at skille regnvand fra
+ bla. I planstrategi at indtænke det i fysisk planlægning, hvor man bygger og hvordan.
Nye tiltag i spildevandsplanen, som er 4 planer i 1.
-centralisering af renseanlægsstrukturen. Først skeptisk, men giver forbedret miljø og økonomi samt bedre mulighed for hurtigere og billigere at lave nye løsninger, forbedringer på få anlæg.
– øget separatkloakering og kloakering
– obligatorisk tømningsordning i åbent land
– bedre rensning i forureningsfølsomt opland
Idet områder udenfor nuværende kloakering har stor betydning for recipienternes tilstand vil det give betydelige forbedringer af miljøet i vandområderne.
Planen i alt nedbringe belastningen af kvælstof, phosfor og organisk stof med 40 % hvilket igen vil medvirke til at opflyde vandrammedirektivets mål for 2015 om god tilstand i vores vandområder.
Faktisk imponerende stykke arbejde, rigtigt gode intentioner og målrettet indsats og holdning til prioritering af miljø.
26-10-2008
Hekse og præster
Jeg synes præsterne er langt ude, når de kritiserer Danni Druehylds deltagelse i arrangementet i zoo.
Danni Druehyld er ikke religiøs og prædikende. Hun er en fantastisk kvinde der ved alt om urter i forhold til sundhed og helbredelse og mange kan lære meget af hende i en tid hvor kunstigt fremstillede mediciner, farver, tilsætnings og aromastoffer forpester og gør rigtigt mange danskere syge. Derud over er hun fremragende til at fortælle og engagere og hun gør bl.a. meget for kønsligestilling velargumenteret i historien. Hun gør netop op med myter, heksejagt, fordomme og intolerance og det har vi sørme brug for at få ud i disse tider.
Endelig er hekse spændende for ungerne og det er vel det det dybest set drejer sig om. Hallowen handler om hekse, spøgelser, overtro og monstre. Alt det tror præsterne vel helle ikke på men jeg kunne nu finde lignende og mindre uidentificerbare personliggørelse i de bibelske fortællinger.
20-10-2008
Skattestigning
KL har udsendt pressemeddelelse om at aftalen om kommunernes økonomi for 2009 er overholdt. Dvs de kommuner der har sat skatten op, ikke vil blive straffet, idet den samlede overskridelse på landsplan kun blev på 89 mio.
Som SF i budgetlægningsfasen sagde, så var der en risiko for der skulle betales straf det første år og mindre det andet år, men også en chance for der ikke ville blive sanktioneret for skattestigninger.
Der er derfor en reel mulighed for, at aalborg kommune som SF foreslog kunne have hævet skatten og brugt alle pengene på at undgå de store besparelser i 2009 som nu er besluttet.
Havde der været tilslutning til vores forslag ville det således allerede fra første år men bestemt også de kommende år være nemmere at få budgettet til at hænge sammen, uden at lave konstante nedskæringer i den kommunale service.
Som situationen ser ud nu frygter vi allerede nu, at det efter valget igen vil blive nødvendigt at lave besparelser idet indtægtsgrundlaget ikke er fremtidssikret og ukontrollerbare og lovpligtige udgifter fortsat stiger.
09-10-2008
MST
Det er utroligt som der rejser sig en horde af populister fordi der laves en tv-udsendelse om Rasmus popendas liv.
Jeg kender historien lige som alle andre i udvalget og jeg har været den eneste der indad til har rejst kritik før nu.
Jeg har i 7 år kæmpet mod MST i udvalget og kommunen men forgæves. Vi godkendte en forsøgsordning der fik en meget dårlig evaluering. Siden da har jeg sagt vi burde afskaffe det øjeblikkeligt især da det konsekvent bruge på en målgruppe der er for svag.
MST må og skal ikke være en erstatning for en anbringelse. Det er et amerikansk licenssystem, hvor medarbejderne får nogle korte kurser i adfærdsterapi for at være kvalificerede. Og vi har skam ikke kun mst vi har også mtfc, som nu bruges hos plejefamilier med hårdt ramte børn anbragt hos dem og vi har pmto der er til noget stærkere målgrupper.
Da jeg så der var givet mst til Rasmus og familie skældte jeg ud.
Da jeg så at en del af de udsatte unge på top 25 listen også har mst tilknyttet skældte jeg ud.
Jeg skælder ud over næsten på hvert eneste udvalgsmøde.
For 3 uger siden bad jeg om en opgørelse over hvad vi bruger af penge på licenser og uddannelse m.m. til diverse bogstavkombinationer, men har ikke fået den endnu.
Min plan var så snart den kom at foreslå alt afskaffet og pengene brugt på reel forebyggelse eller anbringelse i stedet for.
Sidste gang da ledelsen ville have indført mtfc havde de sågar folk fra servicestyrelsen inde på udvalgsmøde for at sælge systemet til os. Det sagde jeg var uhørt og stemte som den eneste imod.
Systemerne er ikke egnede til børn der har det svært. Hvordan kan man rette op på noget på 3 måneder, hvor børn har haft det svært i 10-15 år. Og hvordan kan adfærdsterapi, som jeg kalder hundetræning give de børn det de mangler nemlig tryghed, omsorg og kærlighed. Det hedder jo ikke regel-konsekvens-svigtet vel, det hedder omsorgssvigtet.
læserbrev ældre
07-10-2008
Det budgetforslag der ligger på ældreområdet synes vi i SF er dårligt prioriteret. Der er besparelser på aktivitetscentrene, på hjemmesygeplejen, på storrengøring, på genoptræning og på den personlige pleje knap 20 mill alene. Til gengæld gives 10 mill. til plejehjemmene. SF anerkender at der uden tvivl er brug for højere normering på plejehjemmene, men de øvrige besparelser vil blot sætte yderligere pres på udgiften til plejehjemmene. Alle besparelserne vil i den grad gå ud over det forebyggende arbejde, der skal holde de ældre i gang og ved godt helbred, så de kan blive længst muligt i eget hjem. Der vil blive færre der får pleje, og de der får vil få mindre tid. Hjemmesygeplejen vil få endnu mere travlt og måske ikke have så meget tid til at lytte og se skjulte lidelser og færre vil blive aktiveret på centrene. Som Tina French selv sagde til tv-debatten, så gør det at holde støvet fra døren, at flere ældre holder sig i gang. Nu skæres der på storrengøringen. Når man skærer så drastisk ned på de tilbud, så vil det givetvis betyde flere ældre, der ikke kan klare sig, bliver dårligere og skal have hjælp hele døgnet, og så bliver det rigtigt dyrt.
SF har vores ændringsforslag foreslået, at besparelserne på aktiviteter, sygepleje, storrengøring og halvdelen af besparelsen på plejen fjernes. Vi mener vi må have så meget respekt for de ældre der er afhængige af vores hjælp og for de medarbejdere der løber spidsrod for at yde hjælpen.
26-08-2008
Planlagte besparelser
Jeg har taget kraftigt forbehold for de planlagte besparelser og erklæret af nogle af dem er helt uspiselige for SF og at vi vil komme med andre forslag.
Bla er forslaget om en ekstra ferieuge et rent paradeforslag idet det udelukkende handler om reel nednormering i vores børnehaver og det vil vi ikke være med til. Niveauet et lavt nok i forvejen.
Ligeledes er besparelsen på tilsynet på dagplejen og på sundhedsplejen helt vandvittige, idet vi se seneste år har lavet flere nedskæringer på de områder og der burde tværtimod tilføres flere midler for at holde kvaliteten.
Med hensyn til fritidscentrene, vil vi på ingen måde forsvare en lukning. Vi ser gerne en analyse i hele kommunen af, hvor der er brug for en dus 2 og hvor der er brug for ekstra ressourcer som ligger i fritidscentrene. De fritidscentre vi har i dag, ligger i de områder hvor vi mener en ekstra indsats er nødvendig og derfor vil det være hul i hovedet at nedlægge dem. Fritidscentrene er jo målrettede de 15% unge, der har brug for lidt ekstra forebyggende indsats og lukningen vil derfor direkte modarbejde det arbejde vi gør forebyggende for udsatte unge i aalborg.
SF kigger meget nøje på budgetforudsætningerne og forsøger at finde alternative spareforslag men desværre ser billedet så sort ud, at vi ikke tror vi kommer uden om skatteforhøjelser for at få flere indtægter.
Kommunens kerneydelser har mærket sparekniven flere gange de seneste 7 år og der er ikke plads til mere, hvis vi skal levere noget der ligner velfærd, som vi jo ellers praler med.
25-09-2008
Budgetforliget
SF forlod i morges kl. 9.30 forhandlingerne om næste års budget i Aalborg kommune. Vi blev stillet overfor nogle betingelser, som betød ingen stigninger i hverken personskat, grundskyld eller dækningsafgift men andre finansieringsmuligheder der tilsammen gav en ramme, der udgjorde ca. halvdelen af det vi på forhånd havde vurderet var minimum, der skulle til for at fjerne de værste af de planlagte besparelser. Havende i mente, at der skal gives lidt til alle i en forhandling, betød betingelserne, at der stadig vil ske betydelige og markante besparelser bla. på de bløde områder, børn, unge, ældre og handicappede i Aalborg kommune. SF sagde derfor nej tak til betingelserne og blev derefter udelukket fra forhandlingerne. Vi mener Aalborg kunne gøre det bedre og var parate til at anvise det. Desværre var der ikke opbakning. Vi kunne ikke med vores troværdighed og hjerteblod i behold anbefale besparelser af den størrelsesorden der stadig er en realitet. Vi vil kunne se os selv i øjnene som mennesker og politikere.
KL har i dag konstateret at de er meget tæt på at overholde aftalen med regeringen også på skatteområdet, men prisen for overholdelsen er store nedskæringer i de kommunale kerneområder ikke kun i Aalborg men landet over og dokumenterede velfærdsbehov er tilsidesat overfor trusler om individuelle sanktioner og straffeaktioner.
28-09-2008
Lægeordineret heroin
Aalborg har ikke sagt nej til lægeordineret heroin. Det ikke er politisk behandlet, og rådmand Mai-Britt Iversens udtalelser må derfor stå for egen regning.
Både SF og de radikale er på forhånd positive stemt for lægeordineret heroin under ordnede forhold og vi undrer os over rådmandens udtalelser.
Oppositionen har faktisk presset på for at få en forsøgsordning stort set siden VK-regeringen kom til i 2001. Og nu er selv de borgerlige blevet overbevist af den massive dokumentation for, at en forsøgsordning, vil hjælpe narkomanerne både fysisk og psykisk og samtidig nedsætte kriminaliteten drastisk. Det er derfor samtlige partier, med undtagelse af Enhedslisten, der har stemt for at anvende 70 mio. fra satspuljemidlerne til at lave en sordning. Hele 71 % af befolkningen går samtidig også ind for brugen.
Selv Sundhedsstyrelsen siger, at der er så mange erfaringer og så meget dokumentation på området, at vi ved, at det virker. Heroin skal bruges til en lille målgruppe, som ikke profiterer af anden substitutionsbehandling. Man skønner, at der på landsplan er 300-400, så statistisk set vil der være et par håndfulde i Aalborg. De allerhårdest belastede, som er udenfor behandlingssystemet er ikke i målgruppen, da det er et krav, at man er villig til at modtage den behandling, som man bliver tilbudt.
Lægeordineret heroin hjælper på stofmisbrugernes helbred, giver færre dødsfald, og kan give en kraftig reduktion i den narkotikarelaterede kriminalitet. Et forsøg fra Schweiz med 2000 heroinafhængige narkomaner resulterede fx i, at 37 pct. af deltagerne var i stand til at overgå til anden behandling. 22 pct. er sågar i stoffri behandling.
Lægeordineret heroin vil give narkomanerne så megen ro og overskud i hverdagen, fordi de ikke skal skaffe penge og jage stoffer, at de kan koncentrere sig om, at komme ud af misbruget. Det vil som minimum give dem langt større livskvalitet.
I Hamburg i Tyskland fik 20 ud af 200 narkomaner efterfølgende job, fordi de fik nyt overskud.
Halvdelen af alle indbrud, biltyverier, dokumentfalsk osv. begås af narkomaner. Et Hollandsk forsøg med 174 narkomaner gav et fald i kriminaliteten på hele 75%, hvor tilsvarende behandling med metadon kun gav et fald på 25%.
Danmark har en gruppe hårdt belastede narkomaner, som kan blive hjulpet med lægeordineret heroin. Det er en meget lille del af de i alt 9-11.000 heroinafhængige stofmisbrugere. Udlandet
har for længst leveret beviserne på, at en sådan behandling kan gennemføres forsvarligt og med gode resultater.
Det er en meget lille og nøje udvalgt gruppe, der kan blive en del af ordningen. Og forsøget skal følges meget tæt lægeligt. Der vil altså ikke være nogen risiko for deroute eller spredning på grund af ordningen, da andre forsøg på behandling skal være afprøvet og narkomanerne skal have været afhængige i en årrække. Målgruppen er så snævert beskrevet, at der ikke er risiko for “friløbere”.
Vi er derfor tilhængere af, at Aalborg bliver del af den forsøgsordning, som endelig er blevet vedtaget i folketinget.
læserbrev budgetforslag
21-09-2008
Nu er nok nok. Gennem de seneste mange år har der ikke været realvækst i kommunens budgetter og specielt budgetterne for 2003 og 2007 bar præg af store nedskæringer i den service vi leverer til vores borgere. Ved hver budgetbehandling har vi forsøgt at friholde de områder der for SF er vitale og centrale for vores politiske udgangspunkt og som samtidig udgør kerneområderne i kommunens ydelser. Det handler om den nære service overfor børn, unge, ældre og handicappede samt vores miljø. Alligevel har besparelserne gjort ondt og virkningen er, at det mange steder er svært at få enderne til at nå sammen og såvel medarbejdere som borgere har mærket nedgangen. Budgetforslaget for budget 2009 lægger op til markant større besparelser end tidligere. Vi ved, at det altid er de der har mest brug for hjælp, der rammes hårdest og først, hvorfor Sf til enhver tid vil kæmpe imod den slags forringelser. Budgetforslaget som SF ikke har kunnet anbefale foreslår nednormeringer i dagplejen og i daginstitutionerne. Det foreslår lukning af fritidscentre og rammestyring på anbringelsesområdet. Det foreslår nednormeringer i dussen, færre undervisningstimer i skolen i de større klasser og en række besparelser på specialområdet.
På ældreområdet foreslås endnu engang direkte serviceforringelser ude hos de ældre, endda før de senest besluttede er effektueret. Og på handicapområdet er der forslag, der er uacceptable og ude af trit med vores opfattelse af, hvordan velfærdssamfundet skal skrues sammen. Hvis budgetforslaget gennemføres betyder det direkte mindre forebyggelse og daglig indsats både for børn, unge og ældre og det vil bide sig selv i halen ikke at udføre disse opgaver. Vi vil hurtigt og i mange år fremover se konsekvenserne i form at øgede problemstillinger, flere børn der mistrives, flere ældre der ikke har det godt, flere unge der ikke får en optimal skolegang. Tendenserne kan blive katastrofale og står i kontrast til en række af de politikker, værdier mål og visioner, byrådet har formuleret. Hvis der skal være mening i at sige forebyggelse frem for helbredelse og at ville give alle lige muligheder. Hvis der skal være mening i at fokusere på helhedsindsatser og sammenhæng, hvis vi mener noget med vores børne-ungepolitik og vores kvalitetsstandarder. Så er dette den forkerte vej at gå. Det bliver dyrt både menneskeligt og økonomisk, for der er kun os selv som kommune til at samle skårene op. Vi har allerede skåret helt ind til benet. Der er ikke mere at tage af og besparelser af denne størrelse er direkte kvalitetsforringelser på områder der er vigtige for SF og borgerne i Aalborg. Vi kan ikke se os selv i øjnene som politikere og mennesker og anbefale de prioriteringer, der er foreslået.
21-08-2008
Magtanvendelse
Jeg og SF er lodrette uenige i Rådmand Tina French ide om ikke at indberette magtanvendelser.
Vi har set mange grelle og uhyggelige sager fra boenheder og institutioner for fysiske og psykisk handicappede, som i den grad signalerer at behovet for at have fokus på ikke at bruge magtanvendelser stadig er til stede. Der er ikke sager fra Aalborg, men vi har ingen grund til at tro at vi er markant anderledes end andre steder i landet.
Jeg så gerne at det ikke var nødvendigt, men det store antal indberetninger der nævnes i avisen i dag siger at vi ikke helt er klare til det endnu.
Vi kender det så godt på socialområdet med børn og unge med særlige behov, med psykiske diagnoser, adhd osv som kan være både selvskadende og udadreagerende.
Så sent som i sidste uge fik vi en rapport der fortæller om teori, der går ud på at lære unge og voksne med hjerneskader eller adhd at kompensere for deres handicap.
Der står” det er i princippet omgivelserne, der udløser, at unge med hjerneskader eller adhd bliver aggressive eller udadreagerende. Hvis omgivelserne tager hensyn og den ramte selv lærer at kompensere for sit handicap, så reagerer den unge ikke voldeligt eller aggressivt”.
Der henvises til et eksempel med en dreng henvist til herneskadecenter Nordsjælland. “før drengen blev henvist brugte døgninstitutionen magt over for drengen en gang dagligt for at beskytte ham mod andre børn eller mod personalet. Men efter det pædagogiske personale i en periode havde modtaget supervision og faglig støtte ændrede personalet adfærd over for drengen og det ændrede også drengens adfærd”
Allerede i dag har vi rigtigt gode resultater på Bøgen i Vodskov med bevidst ikke at bruge magtanvendelse.
Det er en utrolig vigtig opgave for ledelse og politikere at sætte fokus på ikke at bruge magtanvendelser og i stedet uddanne og coache personalet til at erkende egen påvirkning på brugernes adfærd og i stedet bruge pædagogiske redskaber.
Jeg er ikke så naiv at jeg tror alle indberetninger af magtanvendelser kan undgås, men jeg tror på at det kan minimeres ved en bevidstgørelse hos personale, ledere og pårørende om at der er andre veje at gå.
Ikke at holde op med at registrere men at bruge andre redskaber end magtanvendelser.
Registreringen er således et redskab det stadig er nødvendigt at bruge for at sætte fokus på ikke at bruge magt og for at sikre retssikkerheden hos en brugergruppe med psykiske lidelser, der måske har brug for at andre tager vare på dem.
14-08-2008
Integrationsudspil
I dag fremlægger SF og Socialdemokraterne et fælles bud på en integrationsreform som er en historisk sejr for SF.
For reformen – Ny integration: Plads til alle, der vil – er starten på en langt mere effektiv og engageret integrationsindsats – og starten på en ny samarbejdsakse i dansk politik.
Aftalen samler de toneangivende oppositionspartier på dét spørgsmål, som mere end noget andet har væres oppositionens ømme punkt, og vi har sat klare SF-aftryk. I 8-10 år har regeringen og Dansk Folkeparti kørt udlændinge- og integrationsdebatten med sneplov. De har dynget problemerne foran sig og ud til siden – og ladet dem ligge dér. Med vores fælles udspil med Socialdemokraterne kan vi endelig se rammerne for en ny, realistisk og langt, langt mere effektiv og engageret integrationsindsats i Danmark.
På seneste HB møde i SF blev det besluttet “Konklusion: Der er opbakning i HB til at gå videre med en tættere dialog med S om samarbejde frem mod næste valg og men henblik på at afsøge regeringsmuligheder efter valg. Der sættes i den proces først fokus på de mest besværlige sager.”
På baggrund af den beslutning, blev arbejdet igangsat og allerede på det kommende møde som var i mandags kunne der præsenteres et fælles regeringsoplæg på integrationsområdet som fik massiv opbakning.
Oplægget indeholder 14 punkter som kan læses i vedhæftede. De 13 første punkter er specifik SF politik og punkt 14 er der hvor vi er gået på kompromis. Overraskende er det lykkes SF at forhandle det fælles regeringsgrundlag igennem med en specifik beføjelse til SF om, at det indhold i punkt 14 som ikke er SF politik, må vi offentligt gå imod og sågar stemme imod skulle det komme til beslutninger. Ikke underligt handler det om 24 års reglen og tilknytningskravet, som socialdemokraterne ønsker bevaret og som SF ikke kan eller skal gå ind for.
SF har fået meget igennem i dette fælles bud på en integrationsreform. Vi styrker den boligsociale indsats og indsatsen imod radikalisering, vi forbedrer forholdene for handlede kvinder og asylbørn. Vi styrker indsatsen mod frafald på de tekniske skoler ved bl.a. at foreslå mindre hold, afskaffelse af såkaldte lærerfri timer, indførelse af bedre mentorordninger osv. Vi vil også sikre at privatskoler påtager sig et integrationsansvar. Det er markante SF-fingeraftryk, der gør os stolte over aftalen.
Dette skal holdes skarpt op imod at vi hverken nu eller i overskuelig fremtid ville kunne skabe flertal for at fjerne hverken 24 års regel eller tilknytningskrav og socialdemokraterne er urokkelige i deres holdning til at bevare disse.
Indholdet af de første 13 punkter er imidlertid skelsættende i dansk integrationspolitik. De fjerner kontanthjælpsloft og starthjælp, de giver asylansøgere lov at arbejde og bo udenfor centrene og de giver markante løft i, ikke blot det daglige integrationsarbejde i kommunerne men også holdning og etik rokkes der ved. Det skaffer flere nydanskere i arbejde og sikrer dem selvforsørgelse og det vil give ægte ligestilling. Det vil efter vores mening være et syvmileskridt og endelig sætte integrationsarbejdet på dagsordenen og give de redskaber der er behov for.
Og alt dette kan og vil blive en realitet, hvis og når vi og socialdemokraterne kan indgå i et regeringssamarbejde efter et valg.
Det fælles regeringsgrundlag med socialdemokraterne kan naturligvis ikke være udelukkende SF politik men må nødvendigvis indeholde kompromisser. SF har besluttet at vi vil gå efter at være del af en rød regering efter det næste folketingsvalg. Det ville vi også sidste gang, men der blev forskellene mellem socialdemokraterne, de radikale og SF brugt som skyts mod hinanden, i stedet for at få markeret, alt hvad vi var og er enige om, og i stedet skød grundigt på de borgerlige partier.
SF har i de seneste år været igennem en lang proces. Vi har besluttet, at vi er et resultatorienteret venstreorienteret parti. Vi går benhårdt efter at komme i regering efter næste valg – simpelthen fordi vi ved, det er sådan, vi bedst skaber forbedringer og resultater for lønmodtagerne, de dårligst stillede og for miljøet. Denne her integrationsaftale er resultatet af vores ambitioner. Det er reelle politiske sejre, som et nyt flertal vil kunne realisere.
Som besluttet skal det fælles grundlag sætte dagsordenen i en valgkamp og blive en realitet efter valget. Aftalen mellem SF og Socialdemokraterne er et gennembrud i dansk politik. For den er det første skridt i retning af en tættere S-SF-akse. Som de to store partier i oppositionen, har vi bøjet os mod hinanden, i en fælles erkendelse af, at oppositionen skal levere et troværdigt alternativ til Fogh.
Derfor udgør S og SF nu et reelt og håndgribeligt alternativ til den siddende regering som oveni købet har formuleret første skridt i regeringsgrundlaget.
læserbrev ligelønskommission
SF har foreslået ligelønskommision – med penge og glæder os over at det ser ud til at samle flertal dog uden om regeringen.
Det er en politisk opgave at sikre ligeløn og det er en politisk opgave at lægge den økonomiske ramme for overenskomstforhandlingerne og vi finder den nuværende ramme for stram.
Det handler om ligeløn mellem kvinder og mænd og det handler om ligeløn for lige uddannelses- og ansvarsniveau og om ligeløn mellem det offentlige og det samlede arbejdsmarked.
Netop i de offentlige erhverv, som i høj grad er varetaget af kvinder, opleves i dag ulige løn. Løn er en del af arbejdsbetingelserne og ulige løn er med til at der ikke kan rekrutteres nok og vi vil mærke mangel på arbejdskraft i de hverv, hvor der er størst stigning i behov lige nu, hvor det handler om at tage vare på børn, ældre og syge. Ligeløn er ikke et nyt urimeligt krav, det er en menneskeret. Desværre en menneskeret, hvor vi i oplyste og velhavende Danmark ligger langt, langt ned på listen i forhold til andre lande.
En ligelønskommision skal analysere årsagerne til lønforskellene og komme med anbefalinger til ligeløn og SF ønsker at der sættes 2 mia. af årligt til udligning af nuværende forskelle i forbindelse med arbejdsmarkedets forhandlinger om løn allerede i 2009.
SF vil ikke være med til nogen form for regeringsindgreb i strejkeretten, men anerkender regeringens ansvar for at muliggøre at arbejdsmarkedets parter kan nå hinanden i en ordentlig løsning uden et regeringsindgreb. En ligelønskommision med penge kan være et sådant bidrag. De 2 mia er naturligvis finansieret i SF’s finanslovsforslag.
Bæredygtighedsstrategi 23-06-2008
Bæredygtighed handler ikke alene om miljø. Og det drejer sig ikke kun om forholdene i Danmark. Grøn omstilling, økonomisk udvikling og bedre velfærd er SF’s præcisering af OECD’s definition af bæredygtig udvikling om inddragelse af miljø, økonomi og sociale hensyn i alle beslutningsprocesser.
Vi har arbejdet indgående med forslaget til bæredygtighedsstrategi i aalborg kommune og kan erfare, at den dels har gennemgået en flot proces med høringsrunder og involvering af mange relevante parter og at der dels er medtaget mange af de kommentarer SF har kommet med i udvalgsarbejdet.
Vi har flere gange i processen overvejet at vi ville stille ændringsforslag til byrådsbehandlingen og sågar at stemme imod når enkelte delelementer efter vores mening ikke har set ambitiøse nok ud.
Men vi har besluttet ikke at gøre nogen af delene. Dels synes vi der ligger mange gode mål og handlingskrav, som vil få betydning for hele bæredygtighedsbegrebet i aalbor, når vi gennemfører dem. Vi er på flere områder ikke kommet så langt, så der er mange store fremskridt i det vi behandler i dag.
Og dels har bæredygtighedsstrategien en kort rækkevidde idet den skal revideres igen i 2011, om reelt kun 3 år.
Når sf på landsplan snakker bæredygtighed, har vi lavet 2025 mål, og vi vil naturligvis ved behandling af den næste udgave af vores lokale strategi forsøge at matche de nationale mål, vi synes er vigtige.
På energiområdet er der mål om at der skal indpasse vedvarende energianlæg i kommunale bygninger, at alt kommunalt byggeri senest fra 2012 skal opføres som lavenergibyggeri og der skal være integreret vedvarende energiforsyning.
De mål vil lige som andre indenfor en overskuelig budgetramme være udgiftsneutrale idet de hurtigt vil tjene sig ind som energibesparelser. Det ligger ligesom i bæredygtighedsbegrebet.
På samme måde skal der opsættes flere solceller, vindmøller og etableres flere biogasanlæg.
Vi havde gerne set større mål, men det kommer vi som sagt med næste gang, når de her mål er nået.
Der var i et tidligere udkast nævnt at lave brændeovnsfri områder. Det havde vi gerne set bibeholdt men er tilfredse med at vi har fået oplyst der stadig vil være fokus på det.
Den samlede co2 udledning skal reduceres med 33% inden 2012.
Sfs nationale mål er 50% i 2025 også her vil vi stramme op næste gang.
På trafikområdet skal anvendelsen af den kollektive trafik fremmes og der skal reduceres co2 udslip fra transport. Trafikkens bidrag til luftforureningen skal reduceres så gældende grænseværdier for luftkvaliteten kan overholdes alle steder, bla. ved at forbyde tomgangskørsel..
Cyklens andel af transportarbejdet skal fremmes og i 2020 må max 10% af børn køres i skole i bil. Og privatbilismen skal begrænses.
I tidligere udkast var nævnt at der skulle arbejdes for en forlængelse at nærbanen og ordninger med bompenge eller roadpricing. Det var åbenbart for politisk, men SF vil naturligvis arbejde videre med disse forslag uanset.
På naturområdet skal der sikres grønne naturarealer i byen og i det åbne land og ind i mellem og truede arter skal sikres og behovet for naturpleje kortlægges.
SF forventer at det med vedtagelsen af miljø og trafikmålene i denne strategi er slut med fortalere for en 3. limfjordsforbindelse over egholm, for det vil være i direkte modstrid med hinanden.
På drikkevandsområdet skal der fortsat arbejdes for at undgå anvendelsen af sprøjtegifte i drikkevandsområder og der skal gennemføres intensivt miljøtilsyn og kontrol med bla landbruget og virksomheder i de mest sårbare drikkevandsområder.
Indsatsen for at sikre god økologisk tilstand i vores vandområder skal sikres bla. ved at begrænse udledningen af N og P til limfjorden med 50% i 2015 og ved at der ikke må udbringes spildevandsslam på landbrugsarealer i aalborg kommune.
Og endeligt skal miljøfarlige stoffer afskaffes i produkter i kommunens egne indkøb.
SF er lettede over at sbu har valgt at bibeholde at andelen af økologiske fødevarer i kommunens køkkener og institutioner skal være min 30 % i 2015. Ikke mindst fordi produktion af økologi belaster miljø og natur betydeligt mindre og hjælper til at andre mål kan opnås og fordi det mange gange er påvist i undersøgelser at økologi fremmer borgernes sundhed og mindsker sygdom. Vi vil forvente en langt højere andel af økologi ved revisionen af strategien og vores ambition er helt klart 100%.
I et tidligere udkast var nævnt at andelen af fair trade produkter skulle udgøre mindst 5 %. Det havde vi gerne set fortsat og håber der i indkøbsafdelingen vil være opmærksomme på det alligevel, idet det er noget der kan være med til at se den større sammenhæng i bæredygtighed i aalborg og bæredygtighed i verden.
SF vil bruge mange kræfter de kommede 3 år på at sikre at den beslutning vi i dag træffer gennemføres som minimum, så vi næste gang kan sætte højre og mere ambitiøse mål og bla fra nu af kan arbejde for at få aalborg klassificeret som klimakommune.
SF kan stemme for forslaget.
Skriv en kommentar